Der er brug for at gå endnu længere i bestræbelserne på at gøre det mere fordelagtigt for folk med lav- og mellemindkomster at spare op til pension. Derfor er LO gået sammen med DA og Forsikring & Pension (F&P) om at skrive til finansministeren med en række konkrete forslag, der i højere grad end regeringens forslag vil løse den såkaldte samspilsproblematik.
For en række lønmodtagere kan det i dag ikke betale sig at spare yderligere op til pension, fordi de vil blive modregnet i folkepension mv. Regeringen har taget et skridt i den rigtige retning med sit forslag om øgede fradrag for pensionsindbetalinger, men der er brug for at skærpe tiltagene, skriver de tre organisationer.
I brevet foreslår LO, DA og F&P:
- Et højere fradrag for pensionsindbetaling ? konkret foreslås en skatteværdi på 15 pct.
- Pensionsfradraget skal gælde fra 0 kr. til en øvre grænse
- Fradraget skal målrettes de ældre årgange (fx 45-59 år)
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.