De nye regler kommer ikke mindst på grund af et massivt pres fra dansk og europæisk fagbevægelse.
100.000 personer dør årligt i EU-lande på grund af kræftfremkaldende stoffer på jobbet. I Danmark lyder estimatet på ca. 1240 dødsfald pga. arbejdsrelateret kræft. Efter massivt pres fra europæisk og dansk fagbevægelse strammer EU nu reglerne for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladser. I første omgang omfatter indsatsen skrappere regler for 13 stoffer.
LO?s næstformand Arne Grevsen kalder det en god nyhed fra Bruxelles. Men han understreger også, at LO gerne havde set endnu skrappere regler for beskyttelsen af lønmodtagere på arbejde.
? Dagens resultat er et skridt på vejen. Men der er desværre lang vej endnu. Vi håber, at vi nu kan skabe et momentum, så vi kan få indsatsen mod arbejdsrelateret kræft op i et højere gear. Allerede nu arbejder vi for at få skærpet kravene til yderligere stoffer og substanser, ligesom vi arbejder målrettet for at få skærpet kravene over for hormonforstyrrende stoffer, de såkaldte reprotoksiske stoffer, siger han.
Opgørelse over arbejdsrelateret kræft opgjort i de enkelte EU-lande