Samfundet og arbejdsmarkedet er i disse år inde i en hastig forandring, blandt andet fordi der hele tiden sker nye teknologiske landvindinger og kommer nye muligheder i spil. Det gælder på alle områder i både den offentlige og private sektor, og vi står sandsynligvis kun ved begyndelsen af en udvikling, som på afgørende måder vil stille nye krav til og åbne nye muligheder for faglig og professionel udvikling for ledere og medarbejdere.
Det er selvfølgelig meget vigtigt, at uddannelsessektoren er sig fuldt ud bevidst, at grunduddannelserne skal udvikles, så de matcher de nye behov for teknologiforståelse, og der er behov for i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter at foretage et tjek af erhvervsakademi- og professionsuddannelserne.
Får dagens studerende den teknologiforståelse, som kræves på fremtidens arbejdsmarked? Men det er nok så vigtigt, at der samtidig er et stærkt fokus på at få løftet efter- og videreuddannelserne. For kompetencekravene er i stadig udvikling og langt de fleste, der allerede er på arbejdsmarkedet, vil jo også være der om 10 og 20 år.  

Med hyppige forandringer i form af omstruktureringer, reformer og effektiviseringer er behovet for efter- og videreuddannelse kun stigende. Vi ser også, at de nye digitale teknologier i sig selv skaber et behov for opkvalificering, så vi som samfund kan høste det store potentiale, de rummer inden for blandt andet sundhed, pædagogik og undervisning.
Fremtidens velfærdssamfund kalder generelt på nytænkning og samarbejde på tværs af faggrupper, sektorer og siloer og dermed på fortsat kompetenceudvikling hos de fagprofessionelle.  
Derfor er der behov for et udviklingsprogram for videregående efter- og videreuddannelse, hvor arbejdsmarkedets parter sammen med regeringen og uddannelsessektoren stiller skarpt på, hvordan vi bedst sikrer et relevant udbud af efter- og videreuddannelse. 
Flere skal efter- og videreuddannes
Samtidig viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, fra i år, at antallet af danskere med videregående uddannelser, der tager offentligt godkendt efter- og videreuddannelse, har stået stille de seneste 10 år. 
Og i en ny FTF-analyse blandt cirka 1.000 skoleledere, afdelingssygeplejersker og institutionsledere svarer 42 procent, at manglende efter- og videreuddannelse af deres medarbejdere har ført til dårligere kvalitet.
Over halvdelen af lederne mener, at medarbejderne mangler kompetencer for at kunne klare fremtidens opgaver. Årsagerne angives at være for få midler, at de ansatte har for travlt, og at der ikke er råd til vikarer, mens de ansatte er på uddannelse.
Professionshøjskolerne er hovedleverandør af velfærdsuddannelse – med både grunduddannelser, diplom-, leder- og akademiuddannelser og kortere kurser samt skræddersyede forløb for kommuner, skoler, hospitaler, dagtilbud og så videre.
I øjeblikket rammes videregående efter- og videreuddannelse dobbelt. Ligesom andre uddannelses- og forskningsinstitutioner står professionshøjskolerne igen i år over for besparelser på to procent. Men også de offentlige arbejdsgivere, der skal finansiere efter- og videreuddannelsen, står over for besparelser, som kan betyde, at færre medarbejdere fremover kommer på skolebænken. 
Behovet for fra politisk side at investere i efter- og videreuddannelse for at sikre høj faglighed hos den enkelte lærer, sygeplejerske, jordemoder og pædagog er altså evident.
Fortsatte rammebesparelser på uddannelserne er ikke at fremtidssikre, men at forringe mulighederne for at udnytte blandt andet de teknologiske landvindinger til at løfte kvaliteten og effektiviteten på velfærdsområderne. 
Af Bente Sorgenfrey og Laust Joen Jakobsen, rektor for professionshøjskolen UCC.
Bragt på Altinget.dk d.d.