PTSD, tinnitus, og piskesmæld. Det er blot nogle af de sygdomme, der kan sende ansatte skakmat på arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere kan bruges på deres oprindelige uddannelse. Her er revalidering – dvs. ordinær uddannelse eller oplæring i en virksomhed – en af de indsatser, der mest effektivt gør alvorligt sygdomsramte arbejdsmarkedsparate igen.
Tal fra FTF baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, viser at revalidering har størst effekt i forhold til at gøre syge arbejdsmarkedsparat sammenlignet med andre typer af jobindsatser (fx ressourceforløb). Hele 69 procent af de sygdomsbelastede, der afsluttede revalidering i 2016, var arbejdsmarkedsparate efter kun tre måneder. I samme periode endte kun 5 procent af de, der afsluttede ressourceforløb, med at være arbejdsmarkedsparate.

På trods af gevinsten ved revalidering er det kun få kommuner, der prioriterer at sende ledige med nedsat arbejdsevne på revalidering. Det skyldes, at revalidering ikke er omfattet af loven om aktiv beskæftigelse. Derfor står revalidering ikke på listen over de beskæftigelsesværktøjer og erhvervsrettede aktiviteter, som jobcenteret i første omgang skal tilbyde den sygdomsramte, som fx ressourceforløb og virksomhedspraktik.

Bør bruges på lige fod med andre tilbud
Revalidering kommer først på tale, hvis de andre tilbud ikke er tilstrækkelige for, at den sygdomsramte på sigt kan forsørge sig selv.
Derfor ærgrer det formand for FTF, Bente Sorgenfrey, at regeringen helt overser revalidering i det udspil til en forenklet beskæftigelsesindsat, der kom i sidste uge.
Den nuværende lovgivning spænder ben for, at syge via revalidering kommer tilbage i job. Revalidering bør derfor omfattes af Lov om Aktiv Beskæftigelse, mener FTF.
“Tallene taler deres tydelige sprog. Når revalidering har så god effekt, bør det selvfølgelig bruges på lige fod med de andre beskæftigelsestilbud på baggrund af en socialfaglig vurdering af den enkelte ude på jobcenteret – frem for, at indsatsen altid står sidst i køen af beskæftigelsesmuligheder”, siger Bente Sorgenfrey.

Revalidering betaler sig
Revalidering er ikke kun positivt for den borger, som får en ny start på arbejdslivet. På sigt giver indsatsen også en samfundsøkonomisk gevinst ved, at den syge ledige kommer ud af offentlig forsørgelse og klarer sig selv. Den ledige får desuden mulighed for at bruge de ressourcer og den faglighed, vedkommende allerede har på arbejdsmarkedet.
“Hvis eksempelvis en politibetjent rammes af PTSD, giver det mening at tilbyd en revalidering, der bygger videre på betjentens faglighed og oprindelige uddannelse – i stedet for at vedkommende tvinges ud i ufaglært job, hvor der er større risiko for arbejdsløshed”, siger Bente Sorgenfrey. 

Et knaldhamrende godt værktøj
I Lolland og Hjørring kommuner har politikerne valgt at bakke op om brugen af revalidering. Det betyder, at man prioriterer revalideringstilbuddene ude på jobcentrene.
“Revalidering er et knaldhamrende godt værktøj til at få folk tættere på arbejdsmarkedet”, fastslår byrådsmedlem og formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune, Ivan Leth.
Bente Damkjær, teamleder på jobcenteret ved Lolland Kommune, kan også se fordele ved revalidering.
“Både socialt og økonomisk er det fornuftigt at tilbyde revalidering til borgere med nedsat arbejdsevne. Revalidering forebygger arbejdsløshed, og de sygdomsbelastede får en mere langsigtet og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med, hvis de havde taget ufaglært job,” konkluderer hun.