? Regeringen skyder desværre med spredehagl mod samspilsproblemet med det resultat, at løsningen bliver utilstrækkelig, siger LO?s næstformand Arne Grevsen.
Regeringen ønsker at gøre det mere attraktivt at spare op til pension ved at indføre et særligt ligningsmæssigt fradrag for pensionsindbetalinger mellem 16.000 og 87.000 kr. Og ved som noget nyt at medtage pensionsindbetalinger i grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget.
? Jeg er uforstående overfor, at regeringen vælger at hæve pensionsfradragene for topskatteydere, som jo i forvejen kan trække pensionsindbetalingerne fra i topskatten og derfor normalt ikke er ramt af samspilsproblemet, siger Arne Grevsen.
? Jeg kunne måske få den tanke, at regeringen i virkeligheden ønsker at give skattelettelser frem for at løse samspilsproblemet. I stedet burde regeringen have fokuseret på bundskatteyderne, som er dem, der har et samspilsproblem, mener LO?s næstformand:
? Dybest set er det jo kun bundskatteyderne, der har brug for et ekstra fradrag, så de har et incitament til at spare op, siger Arne Grevsen.
På samme måde får det en skæv effekt, at regeringens forslag lægger op til at afskære de første 16.000 kr. i fradragsberettigede pensionsindbetalinger fra det ekstra fradrag.
? Et sådant bundfradrag vender den tunge ende nedad, når det rammer folk med mindre opsparinger relativt hårdere. Så det bør regeringen droppe helt, siger Arne Grevsen: Vi vil egentlig gerne kvittere for, at regeringen gør en indsats for at løse samspilsproblemet. Men her er vi ikke i mål med en tilstrækkelig god løsning.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.