Jakob Carlsen var tillidsmand i en mindre virksomhed, der arbejder med tagrender og facade. Han bad flere gange chefen om, at han og kollegerne kunne komme på efteruddannelse. Uden held. Da han sendte en mail med henvisning til deres rettigheder ifølge overenskomsten, spidsede det til. Chefen indkaldte alle ansatte til møde, hvor de fik besked på at vælge en ny tillidsmand ? ellers ville det få alvorlige konsekvenser. Kollegerne bakkede op om Jakob Carlsen, hvilket resulterede i, at de mistede deres daglige morgenpause.
– Der er en tyk, rød streg rundt om vores tillidsmænd. De gør et vigtigt arbejde i at repræsentere kollegerne på arbejdspladsen. Men man råber jo altså ikke op, hvis der er en overhængende fare for at blive smidt på porten for det. Derfor har tillidsmænd en særlig immunitet, og derfor var det langt over grænsen, at chefen forsøgte at kuppe tillidsmanden, forklarer LO?s næstformand Arne Grevsen.
Heldigvis gik Jakob Carlsen til sin fagforening, Blik & Rør, der sammen med LO førte sagen for ham i Arbejdsretten. Her vidnede Jakob Carlsen og tre af hans kolleger mod to fra arbejdsgiversiden. Retten lagde blandt andet vægt på, at Jakob Carlsen havde sendt en skriftlig forklaring til fagforeningen. Dommen lød: Organisationsfjendtlig handling og udløste en bod på 40.000 kr. Jakob Carlsen og fem af hans kolleger har forladt arbejdspladsen og fået nyt arbejde.
Se og hør historien på Facebook
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.