Tværfaglighed var et centralt ord i dag på FTF’s og LO’s arrangement på Folkemødet i går om de ændrede krav på arbejdsmarkedet, som kræver nye kompetencer. Netop dette område er det sidste, der skal forhandles på plads ved de kommende trepartsforhandlinger.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, næstformand i LO, Nana Højlund, diskuterede kompetenceudvikling der matcher et arbejdsmarked i rasende forandring med innovationschef fra Teknologisk Institut, Hanne Schapiro, og adm. Direktør Claus Riekehr Møller fra kommunikationsbureauet CadPeople/DI Digital.
Alle paneldeltagere var enige om, at mere tværfaglighed er et afgørende krav på fremtidens arbejdsmarked.
Spørgsmålet er, hvordan det udfordrer den stærke faglighed, som netop de faglige organisationer repræsenterer.
Er netop den stærke faglighed og modstanden mod at bevæge sig uden for sin egen faglighed en forklaring på, at nogle ansatte har svært ved at komme i gang med kompetenceudvikling?
Nej, mener næstformand for LO, Nanna Højlund:
”Jeg oplever det ikke som en frygt på den måde. Jeg tror, at fagligheden er en styrke i forhold til at tilegne sig mere tværfaglige kompetencer. Man skal stå på en meget præcis faglighed, for at kunne tage et spring ud i det nye. Man er bedst til omskiftelighed, hvis man står på en stærk faglighed”, sagde hun.
FTF: Nødvendigt med flere korte kurser
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, pointerede, at kravet om tværfaglighed udfordrer den måde, vi tænker efter- og videreuddannelse på i dag. Hun mener, at posen skal rystes, så der bliver et større udbud af kortere uddannelser.
”Der er behov for, at efter- og videreuddannelsessystemet for FTF’erne bliver udvidet med flere korte kurser. I dag er fokus på de længere uddannelser som fx diplomuddannelser. Vi skal til også at tænke i at udvikle flere kortere kurser, som til gengæld giver merit ind i de længere uddannelser. Og så skal vi tage til os, at arbejdspladserne også efterspørger mere arbejdspladslæring”, sagde hun.

Række ud til hinandens faglighed
Nanna Højlund pointerede også, at der er behov for at lære at sætte sprog på fagligheden – for at kunne række ud til hinandens faglighed.
”Vi skal lære et sprog for andre fagligheder, så vi i meget højere grad er i stand til at række ud til hinandens faglighed! Det handler om at stå i sin egen faglighed og vide hvad man kan, og samtidig række ud til andre fagligheder. Den konservatisme, der bor i erhvervsuddannelserne, skal også have et spark, lærlingene skal have lov til noget mere”, sagde Nanna Højlund.
Kompetenceråd, tak
Bente Sorgenfrey efterlyser et kompetenceråd, der løbende skal se på, hvilke kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet.
”Vi gætter og gætter. Vi kunne godt tænke os, at der på et kvalificeret grundlag var mere fokus på, hvilke kompetencer der er brug for i fremtiden. Vi vil meget gerne have et kompetenceråd, som hvert år kan vurdere, hvilke krav vi står overfor om fx 5 år og om 10 år”, sagde Bente Sorgenfrey.