? Jeg er helt enig i KL?s ambitioner om at sætte borgeren i centrum i en helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og forvaltninger. Men husk nu, at budgetterne følger med borgeren, og at indsatser på tværs af forvaltninger ikke må blive en spareøvelse, siger Ejner K. Holst.
Socialpolitik må ikke være afhængig af frivillige
KL anbefaler en tidlig, forebyggende indsats og en øget inddragelse af frivillige og civilsamfundet.
? Vi er positivt stemt over for inddragelsen af civilsamfundet, når borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal fastholdes i beskæftigelse. Men jeg vil samtidig godt advare mod en tendens til at gøre den sociale indsats afhængig af frivillige og civilsamfund. En kvalificeret socialpolitisk indsats kræver kvalificerede medarbejdere i kommunerne, siger Ejner K. Holst.
Fornuftigt at dokumentere, hvad der virker
LO bakker op om en tidlig og forebyggende indsats, for sociale udgifter skal ses som sociale investeringer, der er en udgift på den korte bane, men som på den lange viser sig at være sund økonomisk fornuft.
? Derfor bakker vi også op om KL?s ambition om at dokumentere, hvilke indsatser, der virker. Vi håber, at fremtidens socialpolitik bliver præget af, at indsatser som ressourceforløb kun benyttes i det omfang, det giver mening, siger Ejner K. Holst.
Kontakt LO?s pressetelefon tlf. 26 11 97 10