? Det er kærkomment, men også på tide, at forligspartierne tager problemerne med ressourceforløbene alvorligt. Vi taler om mennesker, der er nogle af de mest udsatte på vores arbejdsmarked. Men trods gode intentioner og rigtige formål bliver alt for mange ressourceforløb brugt forkert, for sent eller for længe, siger Ejner K. Holst.
Igennem længere tid har LO påpeget problemer med kvaliteten af ressourceforløbene.
? Grundideen med dem er at afdække, hvad mennesker kan ? i modsætning til de tidligere arbejdsprøvningsforløb, der i alt for mange tilfælde parkerede folk i uvished, mens de blev sendt igennem det ene forløb efter det andet. Men der har manglet klare retningslinjer fra lovgivers side om, hvornår der er tilstrækkeligt dokumentation for nedsat arbejdsevne og at denne ikke kan udvikles. Derfor oplever vi mange absurde ressourceforløb ? og derfor er det er glædeligt, at det nu præciseres, at ressourceforløb ikke må bruges til at vurdere, hvad borgeren ikke kan, siger Ejner K. Holst.
Samtidig har det været et problem, at ressourceforløbene gives for sent.
? Det er vigtigt at sætte mennesket først og tage udgangspunkt i den individuelle situation og behov. Det er rigtig godt, at det nu præciseres, at målgruppen for ressourceforløb også er borgere med aktuelle komplekse problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold mv., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang, siger Ejner K. Holst.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.