– Det er positivt, at KL kommer på banen i forhold til at sikre, at vi får etableret et samlet tilbud til de knap 20 procent, som grundskolen i dag ikke er i stand til at sikre de faglige og personlige forudsætninger for at starte på en ordinær ungdomsuddannelse. Vi er enige med KL i flere af forslagene: Det er fx vigtigt at samle og forenkle tilbuddene, og det gælder om at styrke 10. klasses orientering mod erhvervsuddannelser, siger Ejner K. Holst.
Til gengæld tager udspillet ikke nok hensyn til de unge, der er kommet skoletrætte ud af grundskolen, og som kunne have glæde af andre typer af forløb.
– Vi er skuffede over, at KL ikke i højere grad indtænker den rolle, praktik og arbejdsmarkedstilknytning kan spille for en stor del af disse unge. Der er mange af disse unge, der har dårlige erfaringer med skolen og derfor ikke ser skoleuddannelse som relevant på dette tidspunkt i deres liv. Der skal vi kunne tilbyde forløb, der støtter dem i at få en stabil placering på arbejdsmarkedet, samtidig med at de får forudsætningerne for senere at gå ind i ordinære uddannelsesforløb, siger Ejner K. Holst.
– Det perspektiv er helt væk i KL?s forslag, og det synes jeg svigter disse unge. I det hele taget er der ikke lagt tilstrækkelig vægt på de unges rettigheder og valgmuligheder i KL?s udspil, siger Ejner K. Holst.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.