Reaktionen kommer på baggrund af Troels Lund Poulsens udtalelser i Berlingske i dag, hvor han fremhæver, at knap 1200 flere kontanthjælpsmodtagere har fået et deltidsjob ved siden af deres kontanthjælp på 2-25 timer om ugen.

? Men stigningen falder jo sammen med den generelle fremgang i beskæftigelsen. Virksomhederne har fået mere luft til at ansætte folk på fuld og deltid, og det er super positivt. At det skulle være kontanthjælpsloftets fortjeneste er til gengæld noget af en påstand, siger Ejner K. Holst.

Ministeren glemmer bagsiden af medaljen
?
Desuden glemmer beskæftigelsesministeren at forholde sig til, at hans kontanthjælpsloft uden diskussion har bidraget til at skubbe mennesker, der i forvejen har det svært, ud i yderligere fattigdom. 

Hovedparten af de personer, der rammes af kontanthjælpsloftet, er enlige og har børn. Jo flere børn og jo højere boligudgifter man har, des hårdere rammer loftet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet ud, at enlige med tre børn og en husleje på 8.000 kr. ville miste 5.100 kr. af det månedlige rådighedsbeløb på grund af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det svarer til en reduktion på 30 pct. Det fremgår af AE-analysen ?Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen?.

Kommunerne opretter småjob for at afbøde konsekvenserne af 225 timers reglen
? Meget tyder desuden på, at mange kommuner opretter småjob for at afbøde konsekvenserne af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Men frem for perspektivløse småjob ser jeg langt hellere, at man hjælper de her mennesker i varig beskæftigelse via en ordentlig socialfaglig indsats, siger Ejner K. Holst.

Læs LO?s bud på en bedre socialfaglig indsats her

Kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. oktober og ramte allerede i samme måned omkring 33.000 personer, hvoraf mange har børn. Alene i oktober blev 43.500 børn ramt af det nye kontanthjælpsloft.

Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.