Sådan lyder opråbet fra LO?s formand Lizette Risgaard ? og hun afleverer det samtidig med, at LO torsdag den 3. november er vært ved konferencen ?Flere ? gode ? år på arbejdsmarkedet.
For LO er det nemlig afgørende at få genetableret den brede politiske forståelse for, at tilbagetrækningsreformer og højere pensionsalder hænger uløseligt sammen med en forebyggende arbejdsmiljøindsats.
? Vi er simpelthen nødt til at få råbt politikerne op, så de får øjnene op for, hvad et arbejdsliv uden for Christiansborg rent faktisk kan gøre ved en menneskekrop, siger Lizette Risgaard.
Hver femte er på piller
LO anerkender, at der skal reageres på, at der bliver stadig færre erhvervsaktive til at forsørge stadig flere ældre uden for arbejdsstyrken. Men for en stor gruppe på arbejdsmarkedet er jobbet så hårdt, at det har store konsekvenser for deres helbred.
I en ny undersøgelse svarer over halvdelen af LO?s medlemmer, at de har smerter på jobbet, mens hvert femte LO-medlem må tage smertestillende medicin mindst en gang om ugen for at kunne gå på arbejde.
? Jeg er simpelthen rystet over de her tal. De viser klart og tydeligt, at der er en hverdag for almindelige mennesker derude, som politikerne har vendt det blinde øje til. Mens pensionsalderen er blevet skruet i vejret, har de helt glemt den arbejdsmiljøindsats, som er en helt afgørende forudsætning for ikke at slide folk ned, siger Lizette Risgaard.
Stop for nedskæringer
Da Folketinget i 2006 vedtog at regulere tilbagetrækningsalderen i det såkaldte Velfærdsforlig, skete det ellers med en forståelse af, at det samtidig var nødvendigt at investere massivt i arbejdsmiljøet. Men siden da er arbejdsmiljøindsatsen kun blevet beskåret, mens politikerne har skruet pensionsalderen op flere gange.
? Der er brug for at investere massivt i vores arbejdsmiljø, og vi skal have stoppet nedskæringerne på Arbejdstilsynet. Indtil vi er blevet bedre til at forebygge nedslidning, er det fuldstændig vanvittigt at snakke om at hæve pensionsalderen, siger Lizette Risgaard.
Se filmen om undersøgelsen, der viser, at hver femte LO’er har smerter
Læs vores tema om tilbagetrækning og flere gode år på arbejdsmarkedet