Det viser en ny analyse, LO har lavet. Analysen baserer sig på en særkørsel på beskæftigelsen i de 98 kommuner, og den fortæller, at der nu ? efter to år med spirende opsving fra 2013-2015 ? for alvor er ved at komme gang i de nye job: Alene i 2015 blev der skabt over 40.000 flere job ? eller lige så mange, som der blev skabt i de to første år efter finanskrisen.
? Det er i sig selv glædeligt, at vi nu oplever en vækst på mere end 10.000 job i kvartalet. Men det mest positive i undersøgelsen er den kendsgerning, at det er en stor del af landet, der oplever den fremgang, siger LO?s cheføkonom Allan Lyngsø Madsen med henvisning til, at syv ud af ti kommuner har oplevet øget beskæftigelse siden 2013.
Der er selvfølgelig forskel på, hvor stor den fremgang er. Den er størst i kommunerne omkring København og Aarhus ? og kommunerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland tegner sig da også for langt de fleste af de nye arbejdspladser, der er tale om.
I kommunerne i de to regioner er der tilsammen skabt 60.000 nye job siden 2013, men kommunerne i Region Syddanmark følger godt med. Her er der tale om en vækst på knap 12.000 arbejdspladser, og forholdsmæssigt er det næsten lige så flot som i de midtjyske kommuner.
I Region Nordjylland og Region Sjælland er der knap så meget fart på job-toget. Her findes hovedparten af de kommuner, der slås med faldende beskæftigelse ? og har gjort det siden 2013. Det seneste år har flere af dem dog oplevet et mindre fald i antallet af arbejdspladser end tidligere.
? Samtidig med at vi holder fast i de positive tendenser i de kommuner, der klarer sig godt, er det vigtigt, at jobfremgangen for alvor rammer hele Danmark. Derfor skal vi fortsat huske på de kommuner, hvor det har været og er sværest at skabe nye job, siger Allan Lyngsø Madsen.
Kontakt: Pressekonsulent Morten Bruun, tlf. 2989 1616.