De seneste uger har vi via pressen kunnet læse, at kommuners, jobcentres og Ankestyrelsens håndtering af de såkaldte ressourceforløb halter.
Det har, ifølge LO-næstformand Ejner K. Holst, ?ikke været køn læsning?. Og han ærgrer sig over, at det er kommet så vidt.
? I LO oplevede vi ressourceforløb som en god ide, da reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget for tre år siden. Det er nemlig et fint redskab, men vi skal ikke bruge det til at genere syge borgere. Vi skal bruge det til at hjælpe dem, siger Ejner K. Holst.
Ressourceforløbene bruges til at afklare, om syge borgere har en fremtid på arbejdsmarkedet ? eller om de er så svækkede, at de skal tildeles førtidspension.
? Det ser ud som om, ressourceforløbene bliver misbrugt til at holde folk væk fra førtidspension, og det er Ankestyrelsen, der er skurken, Ejner K. Holst.
Ministeren må lytte til erfaringer
Blandt andet Avisen.dk har beskrevet, hvorledes nogle kommuner tilsyneladende har taget borgere igennem et ressourceforløb, selv om de tydeligvis ikke havde helbred til at arbejde. Tilsvarende har læger anklaget nogle kommuners praksis, som ? ifølge lægerne ? i værste tilfælde kan være skadelige for borgernes helbred.
Og i Aalborg Kommune har Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget netop sendt et åbent brev til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V). De nordjyske politikere ? der repræsenterer Socialdemokraterne, Venstre, Enhedslisten og SF ? reagerer, efter at Ankestyrelsen har vurderet Aalborg Kommunes tildeling af førtidspension som ?gavmild?.
Beskæftigelsesministeren har netop varslet et forslag, der skal gøre det lettere at tildele førtidspension i de ?åbenlyse? sager. Men det forslag er ikke tilstrækkeligt til at forhindre, at nogle borgere stadig vil komme i klemme, lyder kritikken fra Aalborg.
? Ministeren er nødt til at lytte til de erfaringer, der er gjort i kommunerne, siger Ejner K. Holst og peger på, at LO og FTF allerede sidste år foreslog Carsten Koch-udvalget en række forbedringer af systemet.
Den grundlæggende pointe i de forslag er stadig gældende:
? Vi skal hele tiden blive bedre til at udvikle viden om, hvordan vi giver ressourceforløbene en højere kvalitet end i dag ? og hvordan vi fanger den indsats i forløbet, der har den bedste effekt, når det handler om at få personer tættere på arbejdsmarkedet end på en førtidspension, siger Ejner K. Holst.
Kontakt: Pressekonsulent Morten Bruun, tlf. 29 89 16 16