Ved udgangen af 2014 var der, ifølge FN’s flygtningeorganisation, næsten 60 millioner mennesker på flugt på verdensplan. Det er en stigning på ca. 8 mio. i forhold til året før, hvilket er den største årlige stigning nogensinde. Forventningen er, at antallet fortsat vil stige i de kommende år. Den aktuelle flygtningestrøm kan derfor ikke betragtes som en midlertidig situation.
I henhold til international menneskerettighedslovgivning, skal asylansøgere og flygtninge vurderes i overensstemmelse med De Forenede Nationers (FN) flygtningekonvention. Danmark har et internationalt ansvar for at tage både flygtninge, der søger asyl, og dem der kommer gennem FN kvotesystemet.

Asylansøgere og flygtninge er blandt verdens mest sårbare mennesker. Danmark skal opfylde sine moralske og retlige forpligtelser med politik og programmer til behandling af asylansøgere, herunder deres familier og børn, som sikrer, at grundlæggende menneskerettigheder, uddannelse, sundhed og udviklingsmæssige behov, er opfyldt.
FTF ønsker en anstændig og human flygtningepolitik, som lever op til vores internationale forpligtigelser. FN’s konventioner skal overholdes, herunder Børnekonventionen. Velfærden og rettigheder for børn af asylansøgere og uledsagede mindreårige skal være beskyttet. Ligesom retten til en uddannelse skal respekteres.
Danmarks politik overfor asylansøgere og flygtninge bør til enhver tid afspejle respekt og anstændighed i overensstemmelse med Danmarks historie som et åbent og tolerant land.
FTF er positiv overfor, at asylansøgere har mulighed for en aktiv tilværelse udenfor asylcentrene i perioden, hvor de venter på deres afgørelse om asyl.
For at undgå, at asylansøgere og flygtninge bliver de dårligst stillede grupper på arbejdspladserne og i samfundet, vil FTF bidrage aktivt til at finde konstruktive løsninger.
Den gode kommunale integrationsstart
Når flygtningene har fået godkendt deres asylansøgning og er flyttet til deres bopælskommune, har kommunerne hovedansvaret for en god integrationsstart. Det er afgørende for en god integrationsstart, at staten sikrer kommunerne de vilkår og ressourcer, der skal til for at kunne igangsætte et målrettet og planlagt forløb, allerede fra de modtager flygtningene, så de nyankomne er informeret om, – og trygge ved-, hvad der skal ske.
Lovgivningsmæssigt er der ikke krav om én samlet plan for indsatsen. Aktuelt er der flere forskellige planer, der hver for sig kan give god mening, men som ikke koordineres eller ses i en sammenhæng.
Der er integrationskontrakten, som ifølge lovgivningen skal udfyldes, der er min plan, som er gældende på beskæftigelsesområdet, og der er integrationsplanen, som er en plan, der tilbydes den enkelte og som indeholder en samlet plan over indsatsen på beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. De tre planer medfører unødig bureaukrati med risiko for manglende koordinering.
Erfaringer og rapporter om integrationsarbejde viser, at det er kommuner med en klar skabelon for integrationsarbejdet og en tidlig tværfaglig indsats, som er bedst til at få flygtninge i arbejde.
Det er vigtigt for en flygtningefamilies trivsel, at der tages hånd om hele familien, og at de får hjælp til at forstå det danske børnesyn, kulturen og de formelle regler omkring børn i Danmark. Derfor skal der også sættes ind med støtte i forhold til familien som en helhed, fx hjælp til opstart på institution, skole og foreningsliv.

  • FTF foreslår, at nytilkomne borgere bliver mødt med tilbud om en tværfaglig og koordineret indsats, herunder en rehabiliteringsindsats efter behov. Ud fra en helhedsorienteret tilgang, skal der kun udarbejdes én samlet integrationsplan for både social-, sundheds- beskæftigelses- og uddannelsesområdet, der er koordineret af en fast sagsbehandler.

Styrket indsats til flygtninge med traumer
Behandling af – og omsorg for flygtninge med traumer er en sundhedsfaglig multiprofessionel indsats. Erfaringer fra landets rehabiliteringsklinikker for torturoverlevere viser dog, at mange traumatiserede flygtninge ikke modtager den rette behandling i tide. Der kan således være op til ét års ventetid på behandling af flygtninge med traumer.
Ubehandlede traumer har omfattende samfundsøkonomiske konsekvenser i form af betydeligt overforbrug af sundhedsydelser, forringet integration og manglende samfundsmæssig produktion. Vold i familier er tillige en velkendt problemstilling hos mange familier, der modtages til behandling i familieteams. Ubehandlede traumer påvirker således familiens trivsel negativt og dermed deres ressourcer til at indgå i en fremadrettet og succesfuld integrationsproces.
Derfor er der behov at for at styrke den tidlige indsats til asylansøgere med traumer. Det skal ske ved at den screening, der udføres i modtagecenteret ved ankomst til Danmark, er baseret på en videnskabelig testet screeningsmodel.
Derudover bør behandlingsindsatsen forbedres, så de asylansøgere, der screenes positive for traumer, får vurderet deres behandlingsbehov og på den baggrund får tilbudt den rette behandling. For nogle vil de eksisterende sundhedsydelser være tilstrækkelig, hvorimod andre bør tilbydes mere specialiseret traumebehandling, hvilket asylansøgere i dag ikke kan henvises til.

  • FTF foreslår, at den tidlige behandlingsindsats til flygtninge med traumer bliver væsentligt forbedret og at der bliver gjort en indsats, der kan reducere ventetiden på behandling.
  • FTF foreslår, at regioner og kommuner sikrer, at social- og sundhedsprofessioner samt pædagogiske medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at identificere tegn på traumer, således at den nødvendige behandling og rehabilitering kan igangsættes hurtigt i et af de allerede etablerede centre for torturofre.

Tidlig afklaring af kompetencer, ressourcer og uddannelsesniveau
Det har afgørende betydning for en vellykket integration i det danske samfund, at asylansøgere og flygtninge hurtigst muligt får mulighed for at udnytte deres medbragte uddannelse, kompetencer og øvrige ressourcer på det danske arbejdsmarked og i civilsamfundet.

  • FTF foreslår, at der etableres en "fast track vurdering" af flygtninges opnåede uddannelsesniveau og kompetencer i hjemlandet.

Styrelsen for Videregående Uddannelse har allerede i dag en lignende opgave generelt i forhold til udenlandske statsborgere. For at sikre en effektiv integrationsproces bør "fast track vurderingen" kunne foretages under opholdet på asylcenteret, således at vurderingen er gennemført, når kommunen overtager ansvaret.
Vurderingen vil for langt de fleste flygtninge vise, at der vil være behov for en eller anden form for opgradering eller supplering af den opnåede uddannelse.

  • FTF foreslår, at det eksisterende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, herunder professionshøjskolerne, erhvervsakademier og kommunerne anvendes til at etablere de nødvendige uddannelsesaktiviteter. For at sikre finansieringen bør der afsættes specifikke midler til formålet.

Målet for de unge skal være en uddannelse
Uddannelse til de unge flygtninge skal vise integrationsvejen frem mod selvforsørgelse. De unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal hurtigst muligt hjælpes i gang med et uddannelsesforløb, så de kan se et meningsfyldt fremtidsperspektiv i Danmark.
Men når de unge fremover vil skulle leve af integrationsydelse, vil flere formentlig vælge at tage ufaglært arbejde i stedet for at tage sprogskole og efterfølgende starte på en uddannelse. Det kan betyde, at vi ender med en stor gruppe unge flygtninge uden uddannelse.
For de hurtige og særligt dygtige vil sprogskolen tage ca. 2 år, hvor de er på integrationsydelse uden mulighed for lønsupplering, og først herefter vil de kunne starte på en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at der bliver gjort noget særligt på uddannelsesområdet.

  • FTF foreslår, at der er fokus på at gøre de unge nyankomne uddannelsesparate. Det skal fx være muligt, at de sideløbende med danskundervisning, også tilbydes undervisning i matematik. De skal generelt have adgang til SU- berettigede uddannelsesforløb, der er adgangsgivende til ungdomsuddannelser, – fx erhvervsuddannelser.
  • FTF foreslår, at der også er fokus på uddannelse for flygtninge over 30 år. Det kan dreje sig om at få konverteret kompetencer fra hjemlandet til noget tilsvarende, som kan bruges her i landet. Men det kan også være en ny kompetencegivende uddannelse, som giver muligheder på arbejdsmarkedet.

Integration på arbejdsmarkedet
Flygtningenes faglige kompetencer og uddannelsesniveau er vidt forskellige. Den overvejende andel af flygtninge har ikke umiddelbart de kompetencer, som danske arbejdsgivere efterlyser. Der er imidlertid også uddannede flygtninge med faglige kompetencer, der måske blot skal suppleres, så de matcher arbejdsgivernes krav.  Det er afgørende, at nytilkomne flygtningenes medbragte kompetencer bliver matchet med virksomhedernes behov for arbejdskraft, så også flygtninge får mulighed for at bidrage med at afhjælpe arbejdsmarkedets mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Det er oplagt at benytte flere og bedre virksomhedsrettede forløb i integrationen til arbejdsmarkedet. Flygtninge giver selv udtryk for, at uddannelse, job og selvforsørgelse er, hvad de ønsker sig i Danmark.  Det skal dog sikres, at en øget virksomhedsrettet indsats har fokus på dem, der faktisk er klar til at indgå på arbejdsmarkedet.
Flygtninge med krigstraumer eller helbredsproblemer bør modtage en anden helhedsorienteret indsats, hvor disse problemer afhjælpes parallelt med en senere beskæftigelsesindsats.
Det er også vigtigt, at praktikforløb har en form og et indhold, der udvikler og opkvalificerer den enkelte til at opnå job på ordinære vilkår. I løbet af praktikophold på virksomheder skal flygtninge have mulighed for at tilegne sig færdigheder indenfor både det danske sprog, fagligheder, tekniske færdigheder og der skal ske en udvikling på det personlige plan. Flygtninge, der kommer med professionsfaglige kompetencer, skal have mulighed for at bygge videre på deres medbragte kompetencer inden for specifikke brancher.
Dansk Sygeplejeråd gennemførte et  projekt for sygeplejersker fra det tidligere Jugoslavien i perioden 1994 – 1995. Erfaringer herfra viste fx, at en målrettet indsats møntet på at bevare og styrke flygtninges sundhedsprofessionelle identitet, blev oplevet meget positivt af målgruppen. Indsatsen satte fokus på sprogundervisning, på indføring i sundhedsvæsenet, på kortlægning af muligheder for at opnå godkendelse af ens sundhedsfaglige baggrund samt muligheder for praktik med supervision i Danmark.
Hvis en succesfuld integration på arbejdsmarkedet skal blive en realitet, er det imidlertid tvingende nødvendigt, at flere virksomheder handler ved at påtage sig et langt større socialt – og samfundsmæssigt medansvar.
Det er ofte de samme, – og især de store danske virksomheder, der er spydspidser i at etablere et rummeligt arbejdsmarked. Flere af disse har i tilgift erfaret, at mangfoldighed blandt medarbejdere er en god forretning, og at det konkret kan ses på deres bundlinje. De har også udviklet gode samarbejdsmodeller med kommunerne i form af konkrete aftaler om form og indhold i virksomhedsforløb.
Arbejdsmarkedet kan få en betydelig større kapacitet for rummelighed, hvis flere virksomheder bruger de gode eksempler og byder sig til. Hvis de mange nye flygtninge ikke skal ende på offentlig forsørgelse, som tidligere flygtninge i et alt for højt antal lever af i Danmark, skal andelen af virksomheder og brancher, der byder flygtninge inden for, udvides markant.

  • FTF foreslår, at spørgsmålet om, hvordan andelen af virksomheder med et større socialt – og samfundsmæssigt medansvar kan udvides, bliver en del af de kommende Trepartsforhandlinger. Det kunne fx være en fælles national informationskampagne.
  • FTF foreslår en stærkere virksomhedsrettet indsats tidligt i integrationsforløbet, som tager udgangspunkt i de kompetencer, kvalifikationer og ressourcer som den enkelte flygtning medbringer og som kan udvikles på en arbejdsplads.
  • FTF foreslår, at der skal satses på virksomhedskonsulenter i introduktionsforløbet, som arbejder med særlig fokus på at få flygtningene ud i virksomhederne. Virksomhedskonsulenterne skal omstille sig til at kunne matche flygtningenes behov og samtidig fungere som virksomhedernes indgang til kommunen. Det er vigtigt, at der er tid til opgaven, og at de har viden om både de udfordringer og kompetencer, som flygtningene har med fra deres hjemland.
  • FTF foreslår, at man iværksætter en indsats, der kortlægger mulighederne for at flygtninge med forskellige faglige kompetencer, fx med sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, kan anvende deres kompetencer i sundhedsvæsenet, på skoler og på daginstitutioner. På baggrund af kortlægningen skal der iværksættes en relevant indsats.
  • FTF foreslår, at det for asylansøgere skal være muligt at deltage i sprogundervisning og selv søge arbejde på ordinære vilkår, når de har søgt asyl og i perioden, mens deres asylsag behandles, da det senere vil lette deres adgang til arbejdsmarkedet.

Den nødvendige intensive sprogundervisning
For langt de fleste flygtninge og familiesammenførte udgør det danske sprog en hovednøgle til at få adgang til deltagelse i uddannelse, arbejdsmarkedet og muligheden for at blive aktiv demokratisk medborger. De skal have hurtigt adgang til at tilegne sig det danske sprog gennem danskundervisning med fagprofessionelle lærere, der er i besiddelse af de særlige kompetencer, som knytter sig til at undervise i dansk som andetsprog.
Dansk er et vanskeligt sprog at lære. Det kræver dels koncentreret undervisning og dels mulighed for at øve sproget i en konkret sammenhæng, fx ved en balanceret kombination af danskundervisning og arbejde – uden at fokus på arbejde bliver så stor, at det kommer til at forringe den teoretiske danskundervisning. Samtidigt er det væsentligt, at danskundervisningen har et omfang, så den udover at sigte mod tilegnelse af sproglige kompetencer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet, også giver grundlag for at deltage bredt i det danske samfundsliv.

  • FTF foreslår, at danskuddannelsestilbud i videst mulig omfang skal kombineres med den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats. At træne sproget i praksis på arbejdspladsen og derved supplere den teoretiske undervisning i dansk, kan medvirke til en hurtigere og bedre integration. Det er også relevant, at sprogmentorer bliver inddraget i sprogundervisning på virksomhederne.

Hvis danskundervisningen foregår på en virksomhed kræver det, at det er muligt at samle et hold deltagere, der ikke er for differentierede i deres faglige niveau. Sprogligt uhomogene grupper med mange sproglige niveauer og forudsætninger, gør det umuligt at undervise effektivt og målrettet i forhold til den enkelte deltagers sproglige forudsætninger.  Og endelig kræver det også, at virksomheden har de opdaterede faciliteter til at kunne gennemføre danskundervisningen på det ønskede niveau.
Brug de aftalte muligheder for ansættelse på særlige vilkår
Indførelse af en lav indslusningsløn til flygtninge præger stærkt den offentlige debat. Der er foreslået en indslusningsløn på 70 kr. i timen, hvilket er ca. 40 kr. mindre end den overenskomstmæssige mindsteløn på det danske arbejdsmarked.
På både det private og det offentlige arbejdsmarked, har arbejdsmarkedets parter allerede indgået partsaftaler om at ansætte flygtninge og andre med manglende kvalifikationer i integrations- og oplæringsstillinger. Grundprincippet i aftalerne er, at man midlertidigt kan ansætte på særlige vilkår, der fraviger overenskomstens løn- og ansættelsesvilkår, når faglige repræsentanter godkender ansættelsesaftalen. Den konkrete ansættelse aftales lokalt mellem parterne. Ifølge de oplysninger, som FTF har indhentet, registreres disse ansættelser ikke særskilt i lønsystemet. Parterne oplyser imidlertid indtrykket af, at anvendelsen af aftalerne er stærkt begrænset.

  • FTF foreslår, at parterne på arbejdsmarkedet i fællesskab iværksætter en informationskampagne om aftalerne til virksomheder, MED og SU systemer og tillidsvalgte med en opfordring til at man på de enkelte arbejdspladser drøfter muligheden for at øge brugen af aftalerne. 

Sundhed og trivsel i hele familien fremmer integrationen
Integration handler om menneskers muligheder for kunne tage del i det samfund, hvor de opnår asyl. Integration handler i den forbindelse også om lige adgang til sundhedsvæsenet og om at øge fokus på at forebygge og behandle de tilstande, som en flugt kan medføre, da integration alt andet lige ellers bliver vanskeligere.
Erfaringer fra landets asylcentre har vist, at tolkning af sundhedsfaglige samtaler i mange tilfælde rummer udfordringer, da en del tolke fx ikke kender medicinske termer.
Sproglige barrierer og mangel på kvalificeret sundhedsfaglig tolkning er også generelt en udfordring i forhold til plejen og behandling af flygtninge i sundhedsvæsenet.
Trods forbuddet mod at anvende børn som tolke, medmindre det drejer som om akutte og livstruende forhold, bliver børn stadig i en række tilfælde brugt som tolke.

  • FTF foreslår, at problemerne med adgang til kvalificeret tolkning bl.a. i sundhedsvæsenet afdækkes, og tolkeindsatsten styrkes, sådan at der er tilstrækkelig adgang til uddannede autoriserede tolke med kendskab til medicinsk fagterminologi.

Flygtningebørn er en udsat gruppe, som kræver særlig opmærksomhed. Der kommer en del mindreårige flygtninge til Danmark uden deres forældre – enten alene eller ledsaget af fx fætre, søskende eller andre voksne.
Det at flygte alene er en voldsom oplevelse i sig selv. Kombineret med usikkerhed og angst over at måtte undvære sine forældre eller andre nære familiemedlemmer, er det særdeles væsentligt at fokusere på, om asylcentre og kommuner kan tilbyde særlige indsatser, der kan imødekomme denne gruppes behov. Derfor bør der sættes fokus på, hvad den gode indsats er til denne gruppe, da den både kan inkludere en sundhedsfaglig indsats, hvor fx sundhedsplejersker kan spille en væsentlig rolle sammen med andre faggrupper og indsatser af mere pædagogisk, psykologisk og social karakter.
Ifølge udlændingeloven skal en asylansøger have opholdt sig i Danmark i seks måneder, før vedkommende kan søge udlændingestyrelsen om at få lov til at bo privat hos herboende familiemedlemmer. Det gælder også for uledsagede børn og unge. Hvis disse børn og unge har herboende nære familiemedlemmer, som fx bedsteforældre eller en storebror, virker det krav som en ekstra adskillelse og giver ingen mening for dem.

  • FTF foreslår, at den gode tværprofessionelle indsats til gruppen af uledsagede børn og unge bliver beskrevet og tydeliggjort for relevante parter.
  • FTF foreslår, at kravet om seks måneders ophold forud for, at asylansøgere kan flytte i privat indkvartering, herunder som oftest hos nære familiemedlemmer i Danmark, bliver ophævet for uledsagede børn og unge.

Af hensyn til hele familiens sundhed og trivsel er det særligt vigtigt at være opmærksom på den nøgleposition, som dagsinstitutions- og skole/fritidsområdet kan have i forhold til børns, såvel som forældrenes integration i det danske samfund.
Daginstitutioner og skole/fritidsområdet giver et fundament for et godt børneliv og tilbyder samtidig et fællesskab, hvor børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund kan skabe venner og tillidsfulde relationer og derved føle sig som en værdsat borger i samfundet. Samtidig understøtter institutionerne forældrenes indføring og integration i samfundet gennem den daglige kontakt med personale og børn.

  • FTF foreslår, at flygtningebørn sikres plads på institutioner, som et led i kommunernes integrationsindsats.
  • FTF foreslår, at staten sikrer pædagoger og institutionspersonale vilkår, der giver mulighed for også at kunne rette særlig opmærksomhed på flygtninge- og indvandrerforældre således, at der kan skabes tryghed og tillid til institutionerne – og samarbejdet med disse.
  • FTF foreslår, at styrke integration af flygtninge ved at sætte fokus på at udvikle det tværfaglige samarbejde om børn og flygtningeforældre samt at styrke de tværkulturelle kompetencer hos fagprofessionerne i regioner og kommuner.

Samarbejde, netværk og partnerskaber giver gode resultater
Flygtninge har brug for at indgå i netværk, at opleve åbenhed og tillid i den danske befolkning. Når de kommer til landet har de brug for hjælp til en række praktiske forhold, der er gældende i Danmark, såsom introduktion til sundhedsvæsenet og det danske sociale og kulturelle liv. 
Det folkelige engagement har allerede vist sit værd i lokalsamfund, hvor flygtninge kommer til. Erfaringer viser, at dannelse af partnerskaber og netværksgrupper for flygtninge har meget stor værdi, og at det bidrager konstruktivt til integrationen.
FTF har stor respekt for værdien af de frivillige organisationers indsats og borgernes lokale engagement for dannelse af netværk og lokale arrangementer m.v., hvor flygtninge og deres børn bliver inviteret til at deltage.
I forhold til inddragelse af civilsamfundet og frivillige skal der etableres et godt samarbejde med kommunen. Det er vigtigt at kende hinandens forudsætninger, forventninger, roller og kompetencer. Hvad er grænserne for, hvad civilsamfundet kan, hvorfor gør kommunen det, den gør, og hvordan er lovgivningen på området. Gensidig forståelse er vigtig, hvis samarbejdet skal fungere godt og være til hjælp for flygtningene.

  • FTF foreslår, at kommunerne anvender de eksisterende muligheder for at nedsætte integrationsråd med repræsentanter for civilsamfundet og frivillige organisationer, som kan samarbejde om opgaven med kommunen og det politiske niveau.
  • FTF foreslår, at alle former for samarbejde i netværk og partnerskaber kan indgå som væsentlige bidrag til integrationen i alle dele af det danske samfund.

Integrationsydelsen og dens konsekvenser
Den nye integrationsydelse kommer til at skabe merarbejde i kommunerne og større økonomisk pres på dem. Samtidigt vil den skabe en marginaliseret gruppe, som lever i fattigdom, hvilket gør gruppen langt sværere at integrere.
Integrationsydelsen vil få betydning for henvisning til boliger. Det bliver svært for kommunerne at finde boliger, som er billige nok til, at personer på integrationsydelse kan betale dem. Kommunerne kan derfor komme til at bruge mange penge på midlertidig indkvartering – fx på hoteller, hvis de ikke kan finde anden bolig. Ydermere indebærer reglerne, at hvis flygtninge selv misligholder betaling af husleje efter boligplacering og ryger ud af boligen, så er der ikke nogen kommunal forpligtelse til at finde en ny bolig. Det kan stille nogle familier i en meget svær situation.
Den lave ydelse vil også betyde, at mange nytilkomne flygtninge må søge om enkeltydelse til medicin, tøj og fornødenheder til børn. Disse ansøgninger kommer medarbejderne i kommunen til at behandle, hvilket tager tid fra integrationsarbejdet. 
Når flygtningene bliver familiesammenført, skal de selv ud og finde en større bolig. Men det bliver mange steder i landet stort set umuligt med en så lav integrationsydelse, – især da de på dette tidspunkt fortsat er bundne til den kommune, som de er visiteret til.
Resultaterne fra perioden med starthjælp taler sit tydelige sprog. Der var markant mere fattigdom for gruppen, store afsavn for børnene og 86 ud af 100 kom ikke i arbejde, men blev efterladt på en ydelse, hvis konsekvens i langt højere grad blev isolation end integration.

  • FTF anbefaler, at flygtninge har den samme ret til kontanthjælp, børnetilskud og folkepension, som de borgere der opfylder opholdskravet.