? Dagens tal må forhåbentlig betegnes som et lille bump på vejen for et arbejdsmarked, der ellers viser tegn på fremgang. I alt er der blevet 7.000 færre arbejdsløse i år, og vi forventer, at den udvikling fortsætter i den kommende tid trods det lille fald i september, siger Morten Aastrup, der er økonom i LO.

? Vi er stadig i et tidligt stadie af et skrøbeligt opsving, og rigtig mange arbejdsløse leder fortsat forgæves efter et job. Derfor er det vigtigt, at fremgangen på arbejdsmarkedet fortsætter, så flere ledige hænder kommer i arbejde, siger han.

? Arbejdsløsheden er fortsat markant højere end det niveau, vi så før krisen. Desuden peger vismændenes opgørelse af beskæftigelsesgabet på, at der fortsat er mange ledige ressourcer i dansk økonomi. Derfor bør den økonomiske politik stimulere opsvinget, så fremgangen på arbejdsmarkedet fortsætter, slutter Morten Aastrup.

Læs notat her

Kontakt:
Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14 eller
økonom i LO Morten Aastrup, tlf. 35 24 61 31.