? Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsætter. Der er nu skabt flere end 28.000 flere job alene i år, og beskæftigelsen er steget med 72.500 personer siden foråret 2013, hvor fremgangen satte ind, siger Mette Hørdum Larsen, der er økonom i LO.
? Det er især i den private sektor, der bliver skabt flere job. Her er jobfremgangen synlig i flere brancher. I 2015 er der således skabt 7.900 flere i handel og transport, 6.800 flere job inden for erhvervsservice, godt 1.200 flere job i industrien samt knap 3.500 flere i byggeriet, fortsætter hun.
Beskeden jobfremgang i det offentlige
? Udviklingen i beskæftigelsen i den offentlige sektor har til gengæld været mere beskeden og er nærmest stået stille de seneste år. I 2015 er der skabt 1.200 flere offentlige job.
? Dansk økonomi er i starten af et opsving. Et opsving, der ventes at tage til i styrke, og der er derfor udsigt til, at jobfremgangen fortsætter. Der er stadig mange ledige ressourcer i økonomien og god plads til stigende beskæftigelse. Fx vurderer Vismændene og Finansministeriet, at beskæftigelsen i 2014 er mellem 70.000-100.000 under det ?normale? niveau. Der er derfor god grund til at glæde sig over, at der bliver skabt flere job, og at flere kommer tilbage i arbejde, slutter Mette Hørdum Larsen.
Kontakt: Pressekonsulent i LO, Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14 eller økonom i LO, Mette Hørdum Larsen, tlf. 35 24 60 77.