Regeringen har netop fremlagt sit lovprogram og her fremgår det, at regeringen ruller de nye regler om kønsopdelt lønstatistik tilbage. De nye regler trådte i kraft 1. januar i år og betød, at virksomheder med ned til 10 ansatte fra 2016 kvit og frit ville få tilsendt kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks Statistik.

Går tilbage til en fuser
Nu vil regeringen have de gamle regler tilbage. Det betyder, at det kun er virksomheder med mindst 35 ansatte, der fremover er forpligtet til at lave en kønsopdelt lønstatistik. Reglerne var dengang i øvrigt svære at forstå og efterleve. Det viste den evaluering af reglerne, som SFI lavede i 2011.

? Regeringen går desværre tilbage til en fuser. Det undrer mig, for vi havde faktisk fået lavet nogle regler, der både lettede arbejdet for virksomhederne, og samtidig fik lønforskellene frem i lyset, siger Lizette Risgaard.

Slut med barselsudligning for selvstændige
Samtidig afvikler regeringen barselsudligningsfonden for selvstændige. Det er et tilbageslag for både ligestilling og vækst, mener LO?s næstformand.

? Det er trist, fordi det vil afholde fædre med egen virksomhed fra at holde orlov med deres børn. Men det vil også være en bremseklods for kvindelige iværksættere. Eller for deres lyst til at få børn, afslutter Lizette Risgaard.

Kontakt:
Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14 eller
ligestillingskonsulent Lise Johansen, tlf. 51 71 42 82.