Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) inviterer i dag repræsentanter fra virksomheder, foreninger, nødhjælpsorganisationer, lønmodtager- og erhvervsorganisationer til topmøde for civilsamfundet på Marienborg. På dagsordenen er spørgsmålet, hvordan flygtninge fra Syrien, som kommer hertil i øjeblikket, kan komme i arbejde.
FTF er helt enige med regeringen i, at vi skal blive bedre til at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet og i samfundet, og det vil vi bidrage positivt til.
Hvis det skal lykkes, skal der ske en styrket indsats på 3 væsentlige områder, mener FTF, der hovedorganisation for 450.000 ansatte i det offentlige og private, fx socialrådgivere, lærere, undervisere og pædagoger.
"Det har afgørende betydning for en vellykket integration, at flygtninges uddannelse og øvrige kompetencer kan udnyttes på det danske arbejdsmarked hurtigst muligt," siger direktør i FTF, Jens Kragh.
Der bør derfor etableres en "fast track vurdering" af flygtninges uddannelsesniveau og kompetencer, som kan foretages under opholdet på asylcenteret.
"Vurderingen vil for langt de flestes vedkommende vise, at der vil være behov for en eller anden form for opgradering eller supplering af den opnåede uddannelse. Derfor bør det eksisterende samarbejde mellem f.eks. professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og kommunerne anvendes til at etablere de nødvendige uddannelsesaktiviteter," siger Jens Kragh.
En mere intensiv sprogundervisning
Der er behov for en mere intensiv undervisning i det danske sprog. Tilbud om undervisning i dansk bør i videst mulig omfang kombineres med den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, mener FTF.
"Det kan fx ske ved, at danskundervisning foregår på virksomheden, eller at kommunen afsætter bestemte ugedage til danskundervisning. Fx kan sprogmentorer inddrages i sprogundervisning på virksomhederne," siger Jens Kragh.
Antallet af virksomheder, der påtager sig et ansvar på dette område, skal udvides, så der bliver plads til flere af de grupper, der har problemer med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
"Vi ser gerne en stærkere virksomhedsrettet indsats tidligt i integrationsforløbet, som tager udgangspunkt i de kompetencer, den enkelte har. I forhold til virksomhedsindsatsen i introduktionsforløbet er det nødvendigt, at der er nogle virksomhedskonsulenter, som arbejder med særligt fokus på at få flygtningene ud i virksomhederne. De skal naturligvis have viden om både de udfordringer og de kompetencer, som flygtningene har med fra deres hjemland", siger Jens Kragh.
Debatten om indslusningsløn
Der har været nogen debat om behovet for at indføre en særlig indslusningsløn.
"Til det er der vel blot at sige, at arbejdsmarkedets parter allerede har indgået aftaler om ansættelse af bl.a. flygtninge i integrations- og oplæringsstillinger. Rammeaftalerne findes både i den offentlige og private sektor. Grundprincippet i aftalerne er, at man på bestemte betingelser kan ansætte på særlige vilkår, der fraviger overenskomstens løn- og ansættelsesvilkår. Så vidt jeg er orienteret, registreres disse ansættelser ikke særskilt i løndatasystemerne, men det er mit klare indtryk, at aftalerne kun bruges i begrænset omfang," siger direktør i FTF, Jens Kragh.
Der kan derfor være behov for at synliggøre de muligheder, der er for at ansætte flygtninge på særlige vilkår. Eksempelvis kunne man forestille sig, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab iværksætter en informationskampagne om de eksisterende aftaler.
Kampagnen skulle rette sig mod virksomhederne, SU- og MED-systemerne og diverse øvrige tillidsvalgte. Kampagnen skulle opfordre til, at man på de enkelte arbejdspladser drøfter muligheden for at øge brugen af aftalerne.