? Det er jo absurd at beskylde fagbevægelsen for at skabe frygt. Social dumping er et af de største problemer på det danske arbejdsmarked. Social dumping undergraver overenskomsterne, skubber mange danskere ud af arbejdsmarkedet og sænker levestandarden blandt lønmodtagerne, siger LO?s næstformand Lizette Risgaard.
Kommentaren kommer på baggrund af et interview i dag i Ugebrevet A4, hvor formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, beskylder fagbevægelsen for at have opfundet social dumping for at skabe angst blandt lønmodtagerne.
? I fagbevægelsen arbejder vi dag og nat på at skabe ordnede forhold på arbejdspladser i Danmark. Vi vil ikke finde os i, at firmaer undergraver vores gode overenskomster, som lønmodtagere og arbejdsgivere har indgået, siger Lizette Risgaard.
Hun er derfor glad for, at beskæftigelsesministeren har sagt, at indsatsen mod social dumping vil fortsætte.
Taler med to tunger
Lizette Risgaard undrer sig i øvrigt over Anders Samuelsens udtalelser i dag. Så sent som i februar ? da Ryanair-sagen tog fart ? sagde han derimod, at “hvis man arbejder i Danmark? så skal det være på danske arbejdsmarkedsvilkår; det skal være på de forhold, som man forhandler med den danske fagbevægelse og “Nej, jeg synes ikke, det er en fair løn? (Ryanairs lønninger i Danmark).
? Anders Samuelsen har tilsyneladende lidt svært ved at blive enig med sig selv om, hvad han skal mene, siger hun.
Danskerne bekymrede over social dumping
Et overvældende flertal af LO-lønmodtagerne er enige med fagbevægelsen i, at social dumping er et problem på det danske arbejdsmarked. En undersøgelse blandt LO-lønmodtagerne viser, at 83 procent er bekymrede for social dumping i Danmark, og 33 procent har oplevet, at personer i deres omgangskreds er blevet berørt af social dumping.
? Vi er på ingen måde imod udenlandsk arbejdskraft. Men de skal naturligvis arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår, siger Lizette Risgaard.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.