LO?s næstformand, Lizette Risgaard, vil fordommene, forlegenheden og den nedsættende tale til livs:
? Vi taler jo ikke om en enkelt arbejdsplads, men om en kultur på alt for mange arbejdspladser. Den udøves uden omtanke og forhindrer gode kolleger i at være sig selv på jobbet. Det er skidt. For os alle sammen i virkeligheden. For mangfoldighed er en ressource, siger hun.
Åbenhed på arbejdspladsen er vigtig
Hun mener, at åbenhed er vigtig. Og at den går begge veje.
? Det handler om at skabe den tryghed, der skal til for, at medarbejdere og kolleger åbner op og tør være sig selv. Her betyder tonen og jargonen noget. Det gør personalepolitik og ledelse også, siger hun.
LO-kvinder har i højere grad end LO-mænd kendskab til, om kolleger er bøsser, lesbiske, biseksuelle eller transpersoner (LGBT). Knap hver tredje kvinde ved, at de har en LGBT-kollega, hvor kun godt hver femte mand ved det.
Samtidig oplever kvinderne i mindre grad end mændene, at der bliver talt nedsættende om seksuelle minoriteter i arbejdslivet.
Mere mangfoldighed, men hvordan?
Hun efterlyser mere viden og et større fokus på at skabe mangfoldige arbejdspladser ? både blandt arbejdsgivere, fagbevægelse og kolleger. For viljen er til stede, mener hun.
Hun henviser til, at to ud af tre LO-lønmodtagerne mener, at bøsser, lesbiske og transpersoner trygt kan være åbne om deres seksualitet på arbejdspladsen.
? Viljen er til stede. Vi VIL gerne mere mangfoldighed. Problemet er nok snarere, at vi ikke helt ved hvordan, siger Lizette Risgaard:
? Vi har brug for at blive klogere på, hvad man kan gøre på den enkelte arbejdsplads, og hvad parterne på arbejdsmarkedet kan gøre for at skabe et bedre arbejdsliv for vores regnbue-kolleger.
Fagbevægelsens ligestillingsnetværk, FIU-Ligestilling, holder den 14. august en konference om LGBT-ligestilling på arbejdsmarkedet med deltagelse af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og LGBT-organisationerne.
Læs undersøgelsen: LO-måling om LGBT-personer på arbejdspladsen
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev – tlf. 23 38 42 14