I dag er en stor dag.
Folketingets  Uddannelses- og Forskningsudvalg holder høring om ”Professionshøjskolernes rammebetingelser som forsknings- og udviklingsbaserede videreuddannelsesinstitutioner”.
En lang titel, som passer godt til den lange vej, vi alle har måttet gå for at få sat professionshøjskolerne og den anvendelsesorienterede forskning højere op på den politiske dagsorden.
Professionshøjskolerne startede i 2008 med et videngrundlag baseret på udviklingsviden. Et videnbegreb, som hverken var fugl eller fisk, hvis man spurgte sig for i forskningsmiljøer, som ellers kunne have forstand på den slags. Samtidig blev der med globaliseringspuljen afsat ressourcer – meget beskedne ressourcer – til at professionshøjskoler kunne samarbejde med universiteter om udvikling af ny viden. Fra det punkt er det ganske langsomt gået fremad, med små skridt og en kort planlægningshorisont.
Og nu står vi så her, hvor det faktisk er muligt at føre en diskussion om professionshøjskolerne som forskningsbaserede uddannelsesinstitutioner. Jeg synes, det er stort. Og jeg synes, det er på høje tid.
Viden er nødvendigt
Professionshøjskolerne uddanner alle typer af fagpersoner, som er afgørende for både offentlige institutioner og på private arbejdspladser. Bygningskonstruktører og fysioterapeuter, datamatikere og pædagoger – og så videre. Derfor er det helt nødvendigt, at professionsbacheloruddannelser er baseret på den nyeste viden og på kvalitetssikret viden.
Der er konstant udvikling i samfundet omkring os: ny teknologi, medicin, maskiner og metoder, og både private og offentlige arbejdspladser efterspørger højt kvalificeret personale, som kan være med til at udvikle egen praksis. Den udvikling sker i kraft af højt uddannede fagprofessionelle – og den udvikling kræver, at uddannelserne følger trop. Uddannelsesinstitutionerne skal være med til at frembringe viden gennem forskning, som er relevant for uddannelser og for praksis.
Der er nok at tage fat på. Professionshøjskoler og erhvervsakademier er godt i gang. Men de har ikke meget at gøre godt med: 326 mio. kr. om året til anvendelsesorienteret forskning, alt i alt. Det er nogenlunde 1/20 del – altså 5 pct. – af, hvad der er til rådighed til forskning på universiteterne, når man sætter bevillingen i forhold til antallet af studerende.
Det er uforståeligt, at professionsuddannelser prioriteres så lavt.  De fortsatte krav til den offentlige sektor om at levere mere og bedre kvalitet for færre penge forudsætter som en første betingelse, at man sørger for, at der er relevant viden at lægge til grund for udvikling og omlægning af opgaveløsningen – og at der er et højt kvalificeret personale, som kan bruge den viden i mødet med borgerne.
FTF og LO’s forslag
FTF og LO vil styrke forskning og udvikling på de erhvervsrettede videregående uddannelser markant. Det kræver en øget bevilling. Vi foreslår yderligere 300 mio. kr. årligt, som permanent bevilling der gør det muligt at planlægge og opbygge forskningsmiljøer.
Det vil betyde, at uddannelserne kan få et stærkere videngrundlag, flere studerende får mulighed for at deltage i FoU-projekter, og akademier og professionshøjskoler kan udvikle ny faglig relevant viden. Som følge heraf kan erhverv og professioner forny og forbedre deres opgavevaretagelse og udvikle helt nye produkter.
Jeg håber, at mange politikere fra begge sider af salen møder op til dagens høring. Og jeg håber, de går hjem med bevidstheden om, at det kan betale sig at investere i viden.
Det er nemlig en dårlig forretning at lade være.