Beskæftigelsen i den private sektor steg med omkring 4.600 personer i februar, mens der var knap 500 færre job i den offentlige sektor.
? De gode nyheder fra arbejdsmarkedet fortsætter, siger Mette Hørdum Larsen, der er økonom i LO. Beskæftigelsen er steget uafbrudt siden maj 2013. Alene det seneste år er der skabt over 30.000 flere job.
? I industrien er der kommet 5.600 flere job siden februar sidste år. Det er den største årlige fremgang i branchen i mere end syv år, fortsætter hun. Det er vigtigt for dansk økonomi efter de hårde tider under krisen, hvor industrien mistede mere end 80.000 job på godt to år.
? Det går den rigtige vej. Og jobfremgangen understøtter forventningen om, at bedringen i dansk økonomi fortsætter og tager til i 2015, siger Mette Hørdum Larsen.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.