? Målrettet regulering, der har til hensigt at beskytte særligt sårbare landbrugsområder, er en fornuftig måde at begrænse kvælstofudledningen på. Der er dog behov for mere viden på området, inden der træffes beslutning om at sætte det i værk. Derfor er det relevant at fremskynde arbejdet med nye analyser, siger Lizette Risgaard.
Formandskabet i Det Miljøøkonomiske Råd foreslår i deres rapport ?Økonomi og Miljø 2015? samtidig en generel afgift på kvælstof. Men det mener LO er uhensigtsmæssigt, både af konkurrencemæssige hensyn og set i lyset af landbrugets nuværende svære økonomiske situation.
? En generel, national afgift er ikke en farbar vej. Landbruget står i en svær økonomisk situation og bør ikke belastes yderligere. Hvis det besluttes at indføre en generel afgift, bør det som minimum koordineres på EU-niveau, siger Lizette Risgaard.
Rapporten indeholder også beregninger af samfundsøkonomiske omkostninger ved en række tiltag til at beskytte grundvandet. Her savner LO dog, at der inddrages effekter på beskæftigelsen, ligesom arbejdsmiljømæssige gevinster også bør indgå.
? Det er helt rigtigt at satse på bedre natur og miljø. Men vi så gerne, at der i højere grad tages hensyn til effekterne på beskæftigelse, arbejdsmiljø, sundhed og fordeling, når man evaluerer, slutter Lizette Risgaard.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.