Den aftale om næste års økonomi, som regeringen netop har indgået med danske regioner, betyder bl.a. at de ansatte i sundhedssektoren endnu en gang skal øge produktiviteten med to procent. Lige siden starten af nullerne har de ansatte opfyldt et gentaget produktivitetskrav på to procent.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, advarer kraftigt mod de fortsatte krav om at de ansatte på landets sygehuse og hospitaler skal løbe hurtigere. FTF er hovedorganisation for en række faggrupper i sundhedssektoren som fx sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre, bioanalytikere og radiografer.
"Man kan ikke bare blive ved med at presse de ansatte, uden at det går ud over kvaliteten og dermed patienterne. De ansatte har allerede leveret produktivitetsstigninger år efter år. Hvis det eneste de får ud af deres anstrengelser, er et gentaget krav om at presse citronen endnu mere, så vil patienterne møde et nedslidt demotiveret personale – til skade for hele sundhedsvæsenet ", siger hun.
Presser personalet yderligere 
Aftalen betyder også, at sygehusene skal ‘prioritere’ ca. 1 mia. kr. mere på medicin og nye behandlingsformer.
"Det lyder jo godt. Det er godt at satse på ny medicin og nye behandlingsformer. Men man skal være opmærksom på, at sygehusene kun får omkring halvdelen af den milliard, der skal prioriteres. Resten skal tages fra andre områder – eller findes ved presse personalet yderligere", siger Bente Sorgenfrey.
Endelig betyder aftalen, at regionerne næste år kan investere syv milliarder kroner i anlæg. Finansministeriet kalder selv beløbet ‘historisk højt’, men beløbet er faktisk lidt lavere end for 2014.
De syv milliarder til anlæg er en god – men også helt nødvendig – investering, mener Bente Sorgenfrey.
"Det er vigtigt at huske, at landet faktisk er i gang med en omfattende reform af sygehusstrukturen med opførelse af fem nye supersygehuse; det er grundlæggende nødvendigt med et anlægsløft. Og beløbet var faktisk højere sidste år", siger hun.

Afbureaukratisering
Bente Sorgenfrey glæder sig over, at aftalen også omfatter konkrete forslag til afbureaukratisering på sundhedsområdet. Der er bl.a. igangsat en undersøgelse, af hvordan forskellige styringsredskaber påvirker det daglige arbejde på sygehusene. Undersøgelsen skal munde ud en række anbefalinger, som danner grundlag for at luge ud i statslige, regionale og lokale dokumentationskrav.
Endelig finder Bente Sorgenfrey det også positivt, at aftalen giver et skub til mere Offentlig-Privat Samarbejde (OPS). Aftalen omfatter nemlig en ny såkaldt deponerings-fritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2015, som betyder at regionerne kan søge om at blive fritaget fra pligten til at deponere et større beløb, når de går i gang med et OPS-projekt.