Nye tal viser fra Uddannelsesministeriet viser, at 61,6 procent af de unge, der afsluttede grundskolen i 2012, forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Andelen, der vil gennemføre en lang videregående kandidatuddannelse, forventes at være 29 procent af de unge.
Dermed er regeringens målsætning, om at mindst 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse, og mindst 25 procent skal gennemføre en lang videregående uddannelse opfyldt.
FTF har netop kæmpet for, at 60 procent af de unge gennemfører en videregående uddannelse, men påpeger, at det samtidig er et problem, at søgningen er skævt fordelt.
”Samfundet har brug for, at flere unge tager en videregående uddannelse, men det er problem, at næsten hver tredje ung i fremtiden bliver akademiker. Mange af dem risikerer at ende som arbejdsløse, mens vi kommer til at mangle uddannede inden for andre fag med korte og mellemlange videregående uddannelser. Vi bliver nødt til at se på, om det udbud af uddannelser, vi har i dag, er det rigtige, og desuden bruge dimensionering mere aktivt”, siger Bente Sorgenfrey.
Ifølge en fremskrivning fra AE fra maj 2013 vil der i fremtiden være en klar mangel på personer med korte og mellemlange videregående uddannelser. Der vil i 2020 mangle 50.000 med kort videregående uddannelse og 36.000 med mellemlang videregående uddannelse.

Styrk kvaliteten på de erhvervs- og professionsrettede uddannelser
Netop nu sidder et udvalg, ‘Kvalitetsudvalget’, under Uddannelsesministeriet og arbejder med, hvordan man kan sikre, at de videregående uddannelser får kvalitet, relevans og sammenhæng. LO og FTF har netop i et fælles oplæg anbefalet udvalget at have fokus på, at flere unge bør søge ind på de korte og mellemlange videregående uddannelser. LO og FTF anbefaler at udvalget fremlægger forskellige modeller for, hvordan antallet af studiepladser på de videregående uddannelser i højere grad afspejler efterspørgslen fra arbejdsmarkedet.
Tidligere har DI også været ude med en skarp kritik af, at der blev uddannet for mange akademikere til arbejdsløshed inden for nogle fag. Dansk Erhverv har forslået et beskæftigelsestaxameter belønner de uddannelser, som er mest relevante for arbejdsmarkedet. Universiteterne har desuden selv forslået, at de skal nedbringe antallet af studiepladser på uddannelser, som over en længere årrække oplever markant højere ledighed end det øvrige arbejdsmarked. Forslaget fra universiteterne står og falder dog med, hvad Folketinget beslutter i kølvandet på Kvalitetsudvalgets arbejde.
LO og FTF peger også på, at regeringen må investere mere i de korte og mellemlange videregående uddannelsers kvalitet, studiemiljø osv. for at gøre det realistisk at tiltrække de unge. De erhvervs- og professionsrettede uddannelser som datamatiker, sygeplejerske, serviceøkonom og produktionsteknolog giver alle adgang til spændende og udfordrende jobmuligheder og mulighed for videreuddannelse, skriver LO og FTF i et fælles debatindlæg.
Læs hele oplægget fra LO og FTF her