Til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte
FTF har modtaget bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen) i høring og har følgende bemærkninger:
FTF finder det højst utilfredsstillende, at FTF og Danmarks Lærerforening ikke har haft den tidligere revision af adgangsbekendtgørelsen til høring i december 2012. Her indgik de nye skrappe adgangskrav til læreruddannelsen. Det virker besynderligt, at FTF og DLF ikke høres i en så markant ændring af adgangen til læreruddannelsen, medens andre mere perifere parter høres.
Ud over det har FTF kun en enkelt bemærkning til Bilag 1 (Adgangskrav ved optagelse til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fra om med 2013). Det drejer sig om adgangen til den nye uddannelse ”Financial controller”.
FTF foreslår, at adgangen fra erhvervsuddannelse også omfatter Finansuddannelsen (trin 2) inklusiv de nævnte specifikke adgangskrav til engelsk og matematik/virksomhedsøkonomi.
Med venlig hilsen
Bente Sorgenfrey