Slutspurten med dankortet er sat ind her de sidste par uger op mod jul. Til gengæld er der hele året igennem blevet holdt igen i de danske husholdninger, og pengene er i stedet for blevet sat ind på opsparingskontoen. Det viser en ny undersøgelse, som hovedorganisationen FTF, har foretaget.
Undersøgelsen er foretaget blandt ca. 2.000 offentligt og privat ansatte FTF-medlemmer, der repræsenterer en bred del af danske lønmodtagere. Og mange af dem har sat deres privatforbrug på stand by af frygt for at miste jobbet, viser tallene. Resultaterne bekræfter dermed også den meget dystre prognose for dansk økonomi, som regeringen netop har fremlagt i dag også.
Den nye FTF-undersøgelse viser, at 20 procent er bekymrede for at miste deres job inden for det næste år. Og at det især er de bekymrede, der holder igen med privatforbruget. Blandt de ansatte, der er bekymrede for at miste jobbet, har 23 procent udsat at købe større forbrugsgoder inden for det seneste år – mens det samme kun gælder 12 procent af dem, der ikke er bekymrede for at miste deres job.
Blandt de fyringsbekymrede har 22 procent udsat at købe bil, mens det samme også kun gælder 12 procent af de ikke-bekymrede. Mønsteret går igen ved ferierejser, gaver og forlystelser og boligkøb: Dem, der føler sig usikre på deres job, har sat forbruget på pause, viser FTF’s undersøgelse.
Vi sparer op til dårlige tider
I stedet for at sende vores penge ud og arbejde i samfundet, sparer vi dem op til dårlige tider. Det er meget forståeligt og godt for den enkelte – men dårligt for samfundet, påpeger cheføkonom i AE, Jonas Schytz Juul.
For eksempel rullede der i efteråret hele 21 milliarder efterlønskroner ud i samfundet fordelt på knap en halv million danskere. Men de mange penge har intet aftryk sat i væksten. De seneste nationale regnskabstal viser faktisk, at der ligefrem er et fald i den danske vækst på 0,4 procent.
Regeringen for nylig gennemført en skattereform, der også skal give en del af danskerne flere penge mellem hænderne. Men hvis vi forsætter med at være lige så økonomisk forsigtige, som vi er nu, er det tvivlsomt, om skattereformen får nogen særlig effekt, vurderer Jonas Juul Schytz
”Skattereformen skubber i den rigtige retning, men helt afgørende for, om der kommer flere penge i omløb via privat forbrug, er om forbrugerne har tillid. For folk har penge; den likvide formue er høj nu”, siger Jonas Shytz Juul.
Flere offentlige investeringer
Han peger på, at der skal mere end en skattereform til for at få gang i forbruget, fx flere offentlige investeringer som nye veje, renovering af skoler osv. Det ville også skubbe i den rigtige retning, at kommunerne ikke fortsætter med at budgettere under rammen, som de gør nu, mener Jonas Schytz Juul.
”Kommunernes faldende forbrug har været med til at trække luft ud af økonomien. Selv inden for de snævre rammer, er der plads til lidt mere”, siger han.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey mener, at det er nødvendigt, at regeringen nu gør noget drastisk for at sende nye optimistiske signaler, der giver danskerne tillid til landets økonomi og giver dem trygheden i jobbet tilbage.
Bekymrede med god grund
”Når vi har mistet op mod 200.000 job i den private sektor gennem de senere år, og nedlagt 30.000 job i kommunerne de sidste tre år, er det med god grund at lønmodtagerne er bekymrede og utrygge. Regeringen må tage konkrete initiativer, der fremmer vækst og beskæftigelse på kort sigt”, siger hun.
I 2013 er den offentlige økonomi underlagt henstillingen fra EU om at forbedre de offentlige finanser indenfor nogle fastlagte rammer – så her er mulighederne begrænsede. Men allerede fra 2014 kan regeringen ændre kurs, påpeger Bente Sorgenfrey.
”Det er helt afgørende, at regeringen nu gør kommunerne klart, at de ikke skal spare yderligere af frygt for sanktioner. Sanktionsfrygten har i 2011 og 2012 lagt en alt for stor dæmper på kommunerne og har dermed bremset væksten”, siger hun.
Bente Sorgenfrey peger på, at det også kan være relevant at sætte yderligere vækst i værk i den private sektor.
”Det eneste, der ikke dur, er ikke at gøre noget”, siger hun.