FTF ønskede at undersøge, hvordan tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter oplever deres medindflydelse og medbestemmelse, og at sætte samarbejdssystemet i perspektiv. . Vi har derfor taget initiativ til undersøgelsen, der er foretaget i samarbejde med forskere på Ålborg Universitet (CARMA).

Undersøgelsens formål har været at levere input til at drøfte og udvikle faglige strategier for arbejdet i samarbejdssystemet.
FTF håber, at undersøgelsen kan inspirere og perspektivere de drøftelser, som nu også skal ske i medlemsorganisationerne, så vi sammen kan sikre, at medarbejderrepræsentanterne får de fornødne værktøjer til deres opgaver i samarbejdssystemet.
I denne ”pixi-udgave” af den samlede rapport bringer vi fem korte artikler, der sammen med undersøgelsens sammenfatning samler undersøgelsen konklusioner og fokusområder i en hurtigt tilgængelig form.
Pjecen henvender sig til tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalgsmedlemmer og arbejdsmiljørepræsentanter i alle sektorer.