FTF har modtaget forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse i høring og har følgende bemærkninger:
Generelt er FTF positiv overfor, at der sker lettelse af skatten på arbejdsindkomst. I dag betaler over hver fjerde FTF’er topskat. En opgørelse viser, at 27 procent af FTF’erne i dag bliver ramt af topskatten, der skal betales af en indkomst på over 389.000 kroner. Skattereformen vil betyde, at kun ca. 8 pct. af FTF’erne vil skulle betale topskat. Men FTF er stærkt utilfreds med, at skattelettelserne skal finansieres af de svage grupper i samfundet via dæmpet regulering af deres indkomster. FTF synes, at de ledige, personer på kontanthjælp, førtidspensionister mv. skal bidrage uforholdsmæssigt meget, når de både skal betale via reduceret regulering af ydelserne samtidig med, at de ikke får del i skattelettelserne.
De senere år er der sket en udhuling af dagpengene, således at forskellen mellem løn og dagpenge er af en urimelig størrelse. Den danske model bygger på en stor fleksibilitet i forhold til at kunne gennemføre afskedigelser mod, at reglerne om dagpengenes størrelse, samt optjening mv. står i et rimeligt forhold hertil. Skattereformen bidrager yderligere til, at balancen mellem fleksibilitet og vilkår ved ledighed forrykkes i en uheldig retning. Udhuling af ydelser til førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere mv. kan desuden resultere i en uheldig samfundsmæssig udvikling med grupper af borgere, som ikke bare er uden for og på kanten af arbejdsmarkedet, men også udgør subkulturer i det danske samfund.
FTF havde langt hellere set, at skattelettelserne blev finansieret via en forøgelse af boligskatterne fx i form af afskaffelse af skattestoppets nominalprincip for ejendomsbeskatning.
Konkret indeholder lovforslaget, at der gives ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og dette sker på baggrund af, om en enlig forsørger er berettiget til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. FTF er positiv overfor, at der gives øget incitament til beskæftigelse til enlige forsørgere, som kan være klemt i et samspil mellem skat og sociale ydelser i forhold til at opnå tilstrækkelig gevinst ved beskæftigelse. Men FTF er samtidig betænkelig ved, at indretningen af skattesystemet skal bero på sociale indikatorer og civilstand fremfor at være et system, der baserer sig primært på beskatning af økonomiske strømme i form af indtægter og formue. FTF bryder sig ikke om, at der med dette tiltag skabes grobund for, at personer indretter deres familiemønster efter skattesystemet.
Det samme gør sig gældende i forhold til børne– og ungeydelsen, hvor det i realiteten kan blive afgørende for størrelsen af denne, om forældre har valgt at bo sammen uden at være gift eller er gift. FTF er ikke tilhænger af, at det skal være skattesystemet, der øger eller begrænser folks behov for at ændre civilstand.
En del af finansieringen af skattelettelserne ønsker regeringen at hente via en forhøjelse af lønsumsafgiften. Lønsumsafgiften er efter FTF’s opfattelse en særdeles uheldig måde at beskatte den finansielle sektor på. Det virker paradoksalt i en skattereform, der skal medvirke til at øge arbejdsudbuddet, at lønsumsafgiften, der jo netop er en skat på beskæftigelse, forhøjes.
I forvejen er lønsumsafgiften på et historisk højt niveau, og en yderligere forøgelse af afgiften vil kunne forstærke den uheldige effekt på beskæftigelsen.
FTF støtter Finansforbundet i deres forslag om, at en forøgelse af beskatning for sektoren i givet fald finder sted i skikkelse af en balancebeskatning, der virker som en langt mere rimeligt beskatningsform, der også vil give et ganske stabilt provenu. FTF støtter ligeledes Finansforbundet i deres betragtning om, at hele lønsumsafgiften burde blive omlangt til balancebeskatning.