Danmark i arbejde – Regeringens 2020-plan

Ny vækst efter krisen
Med planen tegner regeringen tre hovedudfordringer for dansk økonomi på vejen ud af den økonomiske krise:
·    Danmarks konkurrenceevne skal forbedres
·    Demografien vil betyde færre i den arbejdsdygtige alder  
·    Den offentlige økonomi skal være i balance i 2020
For at tackle udfordringerne vil regeringen tage kortsigtede initiativer, for at få gang i væksten igen og langsigtede initiativer, der skal sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud, som kan understøtte væksten.
De kortsigtede initiativer er:
·    Finansloven for 2012 herunder kickstarten af dansk økonomi
·    Tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som øger den økonomiske aktivitet

·    Ungepakke, som skal sikre flere praktikpladser og begrænse ungdomsledighed
·    Budgetlov, som bidrager til at fastholde lave renter
Af initiativerne rettet mod det korte sigte er kun ungepakken ny, mens de øvrige er vedtaget.
Initiativerne til det længere sigte er:
·    Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet med 60.000 personer og styrker de offentlige finanser med 14 mia. kr. herunder blandt andet trepart, skattereform, reform af førtidspension og flexjob ordning
·    Øget uddannelse, som skal muliggøre højere produktivitetsvækst, herunder folkeskolereform og opfyldelse af målsætningen om, at 60 pct. gennemfører en videregående uddannelse
·    Yderligere initiativer til at styrke produktiviteten, herunder nedsættelse af produktivitetskommission
·    Reformer til modernisering af den offentlige sektor
Reformerne skal samlet bidrage med 22 mia. kr. til de offentlige finanser, dog kommer 3 mia. kr. via bidrag fra besparelser på EU-bidrag (1 mia. kr.) og besparelser på forsvaret (2 mia. kr.), som ikke er en del af reformprogrammet.
Anvendelse af de 22 mia. kr. i 2020 vil være fordelt på:
·    9 mia. kr. til offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. årligt frem til 2020
·    2 mia.kr. til øget SU og tabt skatteindtægt, når uddannelsesmålsætningen og 60 pct. af en årgang med videregående uddannelse opfyldes
·    6 mia. kr. til hvad regeringen kalder vækst, beskæftigelse, uddannelse, offentlig velfærd
·    5 mia. kr. til fremtidig prioritering, som er bundet op til, at den offentlige sektor kan moderniseres for 5 mia. kr.
Regeringen peger i 2020-planen på forsigtighedsprincippet, som betyder, at midlerne skal være tilstede som følge af reformer eller besparelser, før de kan bruges til forbedringer.
FTF vurdering
Overordnet er FTF positiv overfor, at der igangsættes reformer, der kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer. Det er vigtigt, at der satses på initiativer, der på det korte sigte skal kickstarte økonomien. Det er der behov for, og initiativerne vil også have en positiv effekt på væksten, men det er i realiteten kun ungepakken, der er ny i forhold til tidligere besluttede initiativer.
Regeringen regner med, at de kommende år, hvor kickstarten ikke længere er i spil, vil være præget af stigende vækst i BNP drevet blandt andet af det private forbrug. Derfor vil regeringen også igangsætte reformer for at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft, der kan matche den forventede fremtidige efterspørgsel på arbejdsmarkedet.
FTF er enig i, at der på sigt er behov for at sikre et både kompetent og kvalificeret arbejdsudbud og at lægge afgørende vægt på at prioritere uddannelse som vækstdriver, herunder også målsætningen om at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020. Det er imidlertid vigtigt, at et øget arbejdsudbud times, så det realiseres i takt med, at der opstår behov for det. Alternativet vil blot føre til øget ledighed og lønpres. Det har FTF tidligere tilkendegivet tydeligt overfor regeringen, som optakt til de trepartsforhandlinger, der må forventes igangsat i forlængelse af regeringens 2020-plan.
FTF kan i udgangspunktet også tilslutte sig ambitionen om en fuldt finansieret skattereform, der kan nedbringe skatten på arbejde. Det konkrete udspil er dog endnu ikke kendt, og dermed heller ikke fordelingen af skattelettelserne eller gennemslaget af finansieringssiden.
Intentionen om at gennemføre en modernisering af den offentlige sektor giver overordnet også god mening, men det er helt afgørende, at det sker med fokus på at sikre kvaliteten i de offentlige ydelser og tilbud og ikke kun som en økonomisk effektivisering.
Vækst, job og velfærd
Regeringen er optaget af at forbedre væksten i det danske samfund for at sikre høj privat og offentlig velfærd. Reformdagsordenen er ifølge regeringen også møntet på at skabe vækst. Det sikres ved, at reformtiltagene er målrettet mod at øge antallet af personer i arbejdsstyrken, arbejdstiden og produktiviteten.
Ifølge planen øger reformtiltagene væksten med 0,2 pct. årligt, så den gennemsnitlige årlig vækst i det strukturelle BNP forhøjes til 1,9 pct. i perioden fra 2014-20. Når man inddrager genopretningen af konjunkturerne forventer regeringen, at væksten i gennemsnit vokser med 2¼ pct. om året frem til 2020.
Regeringen forventer, at beskæftigelsen stiger med 180.000 fuldtidspersoner frem til 2020. Reformtiltagene øger beskæftigelsen med 60.000 personer og forbedringer i konjunkturerne bidrager med 80.000 personer. De sidste 40.000 personer stammer fra allerede vedtagne reformer bl.a. tilbagetrækningsreformen og forkortelse af dagpengeperioden.
Regeringen forventer, at produktiviteten gennemsnitligt stiger med 1,2 pct. om året frem til 2020. Det svarer til niveauet fra 1991–2013.
FTF vurdering
Det er positivt, at regeringen sætter fokus på vækstdagsordenen gennem reformtiltagene. Det kan dog konstateres, at vækstforbedringerne primært sker gennem initiativer, der øger arbejdsudbuddet. Regeringens forventninger til genskabelser af tidligere tiders produktivitetsvækst er heller ikke begrundet. Det kan endvidere konstateres, at det offentlige forbrug vokser med 0,8 pct. årligt frem til 2020, men væksten i BNP er på 2¼ pct. Det giver et stort råderum til fremgang i det private forbrug, samtidig med at det bliver en skrap kur for den offentlige sektor. Men det er ikke til at komme uden om at få Danmark ud af vækstklemmen. Det er bare afgørende, at der også bliver en mulighed i planen for at justere på den meget beskedne vækstrate, hvis gevinsterne begynder at melde sig før 2020.
Styr på finanserne
Regeringen beskriver i 2020-planen et såkaldt basisforløb for den danske økonomi frem til 2020 uden indregning af de reformer, de vil lægge op til i den kommende tid. Uden reformer vil der være rum til vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. En forøgelse af væksten til 0,8 pct. vil svare til en mervækst på 7 mia. kr.
Regeringen er opmærksom på, at tidligere mellem- og langsigtede planer har sat mål for den offentlige vækst, som ikke har kunnet overholdes. Regeringen peger imidlertid på, at der nu er gennemført den såkaldte budgetlov, som årligt og fire år frem vil lægge loft for offentlige udgifter i hhv. stat, regioner og kommuner. På den baggrund forventes kravet til væksten at kunne overholdes.
FTF vurdering
FTF er enig i, at der skal være styr på de offentlige finanser. Men at der i mange år fremover lægges op til, at den offentlige sektors vækst skal være væsentlig mindre end den private sektors vækst, kan få ganske uheldige konsekvenser. For det første vil en stor del af den vækst, der ”tillades” skulle bruges til at imødegå stigende udgifter, som følge af den demografiske udvikling. For det andet vil en begrænset vækst i den offentlige sektor i forhold til omverdenen på sigt betyde kvalitetsforskelle mellem offentlige og private servicetilbud på velfærdsområderne. Det kan få den konsekvens, at ressourcestærke borgere vælger alternative private tilbud, hvor kvalitetsudvikling ikke er begrænset af rigide lofter over udgiftsudviklingen.
Modernisering af den offentlige sektor
Regeringen vi modernisere den offentlige sektor, og der skal omprioriteres mindst 5 mia. kr. frem mod 2020. Det skal bl.a. ske gennem aftaler med KL og Danske Regioner.
Der opstilles en række fokusområder for moderniseringen og omprioriteringerne. Der skal øget fokus på effekter, resultater og gensidig læring. Digitaliseringen skal fremmes jf. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som bl.a. indebær overgang til digital kommunikation med borgere og virksomheder. Ligeledes skal brugen af velfærdsteknologi øges, bl.a. med en digitaliseringsreform af velfærdsområderne. Arbejdstidsregler og ansættelsesforhold for offentlige ansatte skal moderniseres bl.a. gennem trepartsforhandlingerne i år og overenskomstforhandlingerne næste år. Det offentlig-private samarbejde skal styrkes – dog uden brug af tvang overfor kommuner og regioner – og så skal forenkling og afbureaukratisering fortsætte både i stat og kommuner. De offentlige velfærdstilbud skal også målrettes, så de gør størst gavn. Endelig skal der styrket fokus på økonomistyring, ledelse og offentlige indkøb.
FTF vurdering
I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 lagde regeringen op til en omfattende modernisering af den offentlige sektor med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Hvis den nye 2020-plan er udtryk for regeringens ambitioner på området er der grund til at være skuffet. Der er nemlig tale om en moderniseringsplan med et snævert økonomisk fokus, hvor hovedformålet er at omprioritere mindst 5 mia. kr., og hvor redskaberne er ret velkendte, traditionelle og desuden at betegne som ”fugle på taget”.
Det minder således ganske meget om den ”gensidighedsaftale”, som VK-regeringen indgik i 2008 med KL med det formål at omprioritere 1 mia. kr. årligt gennem bl.a. digitalisering, indkøb og afbureaukratisering. Man nåede dengang de økonomiske mål – men uden at de offentligt ansatte oplevede mindre bureaukrati og bedre prioriteringer af kerneopgaverne. FTF’erne i den offentlige sektor bruger stadig ca. 60 mio. timer årligt på dokumentation og kontrol, og i en helt ny undersøgelse blandt 24.000 FTF’ere svarer næsten hver tredje, at bureaukrati forhindrer eller forstyrrer arbejdet med kerneopgaverne.
Mange af elementerne i regeringens 2020-plan fejler ikke noget i sig selv. Men det er ikke noget, der for alvor moderniserer og forandrer den offentlige sektor, så medarbejderne får mere rum til at bruge deres faglighed, og hvor styringen udvikles i en tillidsbaseret dialog mellem medarbejdere, ledere, politikere og borgere. Her er der brug for langt større ambitioner og konkrete tiltag.
FTF møder derfor op til de kommende trepartsforhandlinger med forslag om en reel modernisering af den offentlige sektor, der bygger på tillid, respekt for fagligheden, innovation og kvalitet. Det skal ske gennem partnerskaber mellem politikere, embedsmænd, borgere, medarbejdere og organisationer og dermed indfri nogle af de høje forventninger, der i regeringsgrundlaget blev skabt til moderniseringen af den offentlige sektor.
Særligt om regeringens intentioner og analyseplaner vedrørende arbejdstid og arbejdstidstilrettelæggelse skal det anbefales, at det overlades til parterne på de enkelte områder. Kommuner og regioner og KTO har for eksempel allerede foretaget en omfattende og dybdegående analyse af arbejdstidsreglerne og nåede frem til, at den manglende udnyttelse af mulighederne for fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse snarere skyldes ukendskab til reglerne, end den konkrete udformning af disse. Også i det perspektiv er det velkomment, at regeringen ønsker en styrkelse af ledelsesniveauet i den offentlige sektor.
FTF er bekymret for, at regeringens opgør med utidssvarende ansættelsesformer og ufleksible arbejdstidsregler mv. alene er et ideologisk opgør med brugen af tjenestemandsansættelse og arbejdstidsreglerne på undervisningsområdet uden skelen til de samlede vilkår for opgaveløsningen på de berørte områder. Endvidere er det svært at gennemskue, hvordan produktivitetsbegrebet i forhold til lønfastsættelsen skal måles, og hvad det konkret skal indeholde.
Ungepakken på beskæftigelsesområdet
Regeringen lægger op til, at de kommende trepartsforhandlinger skal drøfte en ungepakke med nye initiativer mod ungdomsarbejdsløsheden.
Det samlede antal unge under 30 år uden arbejde og med offentlig forsørgelse er steget fra 65.000 i 2008 til godt 100.000 i 2011.
Regeringens bud på en ungepakke indeholder:
·    initiativer overfor unge uden uddannelse
·    styrket opkvalificering af unge ufaglærte og faglærte
·    partnerskabsaftaler med politi og forsvar om at flere unge uddannes her
·    udvidelsen af jobrotationsordningen
·    udvidelse af videnpilotordningen, som giver private virksomheder tilskud til at ansætte højtuddannet arbejdskraft
FTF vurdering
FTF ser frem til at drøfte en ungepakke som led i trepartsforhandlingerne.
Inden for FTF-området er ca. 3.000 unge under 30 år ledige. De fleste er nyuddannede med en professionsuddannelse.  Ledigheden blandt f.eks. unge lærere er steget fra 5,7 pct. til 10,7 pct. inden for det seneste år, og blandt de unge pædagoger er ledigheden nu oppe på næsten 9,7 pct. Sundhedsområdet har en ungdomsledighed på 7,2 pct.
Det er vigtigt at gøre en alvorlig indsats for at unge uden uddannelse kommer i gang med uddannelse og job. Men FTF ser også frem til, at jobrotationsordningen udvides, så de unge ledige dimittender får bedre muligheder for at komme i gang.
FTF er klar med forslag til forbedring af jobrotationsordningen, herunder at mulighederne for jobrotation med rotationsydelse udvides for dimittender med mellemlang uddannelse. De har behov for rigtige job, der kan give praksiserfaringer. FTF foreslår, at der gives mulighed for, at jobrotationsydelse kan bruges uden puljebegrænsning til dimittender.
Jobrotation for den ledige bør tilrettelægges som et virkeligt kvalificerende traineeforløb som også indeholder fagspecifik opkvalificering og vikararbejde, som ledige overtager i jobrotation med rotationsydelse til arbejdsgiveren, skal tælle som almindelige arbejdstimer ved opgørelse af evt. genoptjening af dagpengeret. Ifølge gældende regler tæller timerne ikke med.
Jobrotation med løntilskud og aflønning af vikar på dagpengeniveau skal ændres således, at vikaren arbejder i et reduceret timetal, så aflønningen svarer til den aftalebestemte mindstebetaling. Jobrotationsperioden skal ikke tælle med ved opgørelse af ledighed i dagpengeperioden.
Endelig bør de administrative muligheder for at gennemføre jobrotation forenkles væsentligt. De nugældende arbejdsgange er så tunge, at de i et vist omfang blokerer for en effektiv anvendelse af ordningen. Det gælder ikke mindst, når flere jobcentre er involveret i et jobrotationsprojekt for en faggruppe af ledige, der af naturlige grunde har bopæl i flere kommuner.
2020-planens satsning på uddannelse
2020-planen beskriver en række udvalgte, planlagte initiativer på uddannelsesområdet. Der lægges stor vægt på uddannelse som en væsentlig forudsætning for at sikre værdiskabelse og vækst. Samtidig fremhæves betydningen af et højt uddannelsesniveau i forhold til at bevare den sociale balance og begrænsede indkomstforskelle i Danmark.
Regeringen har afsat en reserve på ca. 1,1 mia. kr. i 2012-2015 til et kommende folkeskoleudspil. Udspillet skal indeholde initiativer, der forbedrer elevernes faglige niveau. Der lægges særligt vægt på dansk og matematik som redskaber, som gør de unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der vil også være fokus på at udvikle evalueringskulturen i folkeskolen, mindre detailstyring, en forbedring af lærernes kompetencer og fokus på det forhold, at lærerne skal bruge mere tid sammen med børnene. Der er herudover fremsat forslag til ny lovgivning, der styrker inklusionen af elever i folkeskolens almindelige undervisning, og giver kommunerne større frihed og ansvar til at lave en bedre folkeskole til alle elever.
Det er regeringens målsætning, at erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser. På EUD skal antallet af uddannelsespladser øges, og der skal stilles sikkerhed for praktikpladser med henblik på at begrænse det store frafald. Tilbuddene på EUD til unge med svage boglige forudsætninger skal styrkes betydeligt. Til de unge, der ikke har forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, der kombinerer forskellige uddannelsesmoduler.
Regeringen fastholder målsætningen om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse Regeringen nedsatte i marts 2012 et ministerudvalg for videregående uddannelser, som ser nærmere på, hvordan målsætningerne kan realiseres og komme med anbefalinger til en øget kvalitet og relevans af uddannelserne. Endvidere har uddannelsesministeren i april 2012 afgivet en redegørelse til Folketinget om større sammenhæng i de videregående uddannelser, og her peges bl.a. på, hvordan man kan skabe bedre ressourceudnyttelse gennem fx afskaffelse af suppleringskurser og meritoverførsel på tværs af uddannelser.
Det fremgår af 2020-planen, at regeringen yderligere vil fremlægge forslag, der medfører en tidligere færdiggørelse af uddannelser. Forslagene vil samlet forbedre de offentlige finanser i 2020 med 2 mia. kr. årligt. Der er nedsat et tværministerielt udvalg, der skal komme med forslag til hvordan uddannelses- og SU-systemet kan tilrettelægges, så unge kommer hurtigere gennem uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet.
Som led i de kommende trepartsforhandlinger vil regeringen endvidere drøfte, hvorledes der kan ske en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen for hele arbejdsstyrken, så blandt andet flere ufaglærte får en kompetencegivende uddannelse.

FTF vurdering
FTF er helt enig i, at det er afgørende vigtigt at prioritere, at 95 og 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre henholdsvis ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. 2020-planen kaster desværre ikke så meget nyt lys over, hvordan ambitionerne kan indfries. Der er mange usikkerheder og uafklarede punkter i udspillet til, hvordan man når frem til målene. Det gælder først og fremmest de økonomiske forudsætninger for at realisere planen på uddannelsesområdet.

Udspillet viser ikke, hvilke reelle omkostninger der er forbundet med at realisere 95 og 60 pct. målsætningerne, eller hvor stor del af udgifterne til en højere uddannelsesfrekvens, der allerede er finansieret af globaliseringspuljens afløser. Når det drejer sig om at hæve uddannelsesaktiviteten på videregående niveau er det oplyst, at udgifterne til SU samt mistede skatteindtægter samlet set opgjort til 3,5 mia. kr. ved et løft fra 50 til 60 pct. af en ungdomsårgang.

De øvrige omkostninger til drift af uddannelsestilbuddene er ikke beregnet, men indgår i et ubekendt omfang i den pulje på 6 mia. kr., som skal gå til vækst, beskæftigelse, uddannelse, offentlig velfærd og grøn omstilling. En del af finansieringen hentes fra besparelser, som forventes at kunne følge af, at unge gennemfører uddannelserne tidligere og hurtigere. Driftsomkostningerne ved en øget uddannelsesaktivitet er imidlertid betragtelige, og det er nødvendigt at advare mod den forestilling, at der vil være tale om stordriftsfordele. Omvendt må man forvente, at en øget uddannelsesaktivitet og mindsket frafald kræver betragtelige pædagogiske og økonomiske ressourcer for at kunne realiseres.
Der skal sikres økonomi til drift af uddannelserne og til den helt nødvendige udvikling af både eksisterende og nye uddannelser og deres videngrundlag. Det er muligt, at 2020-planen rummer mulighed for at prioritere kvaliteten i uddannelserne – men det står ikke tydeligt, hvordan det vil ske. De 2 mia. kr., som er beskrevet i udspillet, er næppe fuldt dækkende til at realisere regeringens ambitiøse uddannelsesmålsætninger.
FTF er enig i, at der er behov for udspil, der kan forbedre elevernes faglige niveau i folkeskolen, så de bl.a. kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kommende folkeskoleudspil er dog ikke synderlig konkret beskrevet og afventer fx udvalgsarbejdet om en ny nordisk skole. Det er positivt, at der sættes fokus på en forbedring af lærernes kompetencer. Men også her er der mangel på et konkret indhold.
Det er vigtigt, at der skaffes flere praktikpladser, og at frafaldet fra erhvervsuddannelserne nedsættes. Der er brug for konkrete forslag til at forøge antallet af praktikpladser, der ligger ud over den allerede indgåede aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012. Det er i den forbindelse overraskende, at den økonomitunge redegørelse ikke nævner de store økonomiske problemer, der er i relation til finansiering af elevområdet. (jf. AER-ordningens meget dårlige økonomital: AER´s egenkapital udgjorde ultimo 2011 ca. – 3 mia. kr og AER´s likviditet var negativ hele året og udgjorde ved årets udgang – 2,3 mia. kr.).

Fleksuddannelsen er et vigtigt element til at få flere uafklarede unge gjort motiverede og afklarede. Det ville have givet et nødvendigt input til, hvor alvorligt regeringen opfatter denne tredje uddannelsesvej, hvis 2020-planen havde været lidt mere konkret i forhold til en klarere definition af målgruppe og indhold i denne nye uddannelse.
Der lægges op til ændringer af SU-systemet for at skaffe besparelsen på 2 mia. kr., men det fremgår ikke hvilke forslag, der overvejes. Den gennemsnitlige tilgangsalder på akademiuddannelserne faldet fra 25,5 år til 24,5 år fra 2001 til 2010 og på professionsbacheloruddannelserne fra 26,2 til 25 år. På disse uddannelser ville det være hensigtsmæssigt, hvis det store problem med det frafaldet indtænkes i ændringsforslagene.
En styrkelse af VEU-systemet vil stå centralt i de kommende trepartsforhandlinger, og derfor vil mere konkrete forslag afvente til disse går i gang. FTF lægger stor vægt på, at trepartsinitiativer vedrørende efter- og videreuddannelse tilgodeser hele arbejdsstyrken, og ikke alene fokuserer på de kortuddannede.
Regeringens udspil "Danmark i arbejde – 2020-plan" kan findes på finansministeriets hjemmeside.