FTF har modtaget bekendtgørelse til ændring af bekendtgørelse om selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige med tilhørende vejledning i høring og har nedenstående bemærkninger.
Det er positivt, at ledige med videregående uddannelse fremover også kan tage fagspecifikke kurser som led i selvvalgt uddannelse. Fagspecifikke kurser kan forbedre den lediges konkrete faglige kvalifikationer på udvalgte områder og dermed øge chancerne for at opnå job.
Uddannelsesydelse erstattes af arbejdsløshedsdagpenge som forsørgelse under selvvalgt uddannelse som led i afbureaukratisering. Det betyder, at hvis den ledige ophører i selvvalgt uddannelsesforløb af grunde, der ikke skyldes sygdom, barsel eller andre undskyldelige forhold, så fortsætter den ledige med dagpengeforsørgelse og opbruger resten af sin ret til selvvalgt uddannelse på trods af ophøret. Omvendt gælder det, at hvis den ledige ophører i selvvalgt uddannelse på grund af sygdom, barsel eller andre undskyldelige forhold, så har den ledige alene forbrugt antallet time i selvvalgt uddannelse, der ligger forinden ophøret.
Disse ændrede regler bør meldes meget klart ud til uddannelsesinstitutioner og a-kasser.
Arkiveret indhold fra ftf.dk
Notat
FTF: Godt lediges muligheder for uddannelse bevares
Det er glædeligt, at ledige med en videregående uddannelse fortsat kan komme på fagspecifikke kurser, skriver FTF i et høringssvar. Dog bør Arbejdsmarkedsstyrelsen melde klart ud om de nye regler, som følger med ændringen af reglerne.