Der er i disse år rekordmange seniorer på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen blandt de ældre er steget markant, og flere fortsætter i job længere end tidligere. Alligevel gemmer der sig et betydeligt og ofte overset potentiale blandt de seniorer, der mister deres arbejde sent i arbejdslivet.
For selv om mange virksomheder efterspørger arbejdskraft, har ledige over 58 år markant sværere ved at komme tilbage i job end deres lidt yngre kolleger.
Denne analyse peger på et paradoks på det danske arbejdsmarked: Samtidig med at arbejdsgivere melder om rekrutteringsudfordringer, falder sandsynligheden for at blive genansat markant, når en ledig passerer de 59 år.
Forskellen kan ikke alene forklares med tilbagetrækning eller manglende motivation. Tværtimod viser tallene, at ledighed i sig selv ofte bliver startskuddet til en tidligere tilbagetrækning, som ellers ikke var planlagt.
Hvis virksomhederne i samme omfang ansatte ledige seniorer i alderen 59–66 år, som de ansætter 50–58-årige, ville det give et mærkbart løft i arbejdsudbuddet. Samtidig ville det styrke de offentlige finanser betydeligt. Potentialet ligger i mennesker med mange års erfaring, faglige kompetencer og branchekendskab – ofte fra områder, hvor manglen på arbejdskraft allerede er tydelig.
Fakta
17.000
Så mange personer i alderen 59–66 år starter årligt et dagpengeforløb
370.000 kr
Potentialet i forbedring af de offentlige finanser pr. ekstra fuldtidsperson i job
Analysen viser dermed, at en del af løsningen på fremtidens arbejdskraftmangel ikke nødvendigvis kræver flere reformer eller højere tilbagetrækningsalder, men i højere grad et ændret rekrutteringsblik. Flere ledige seniorer i job er ikke kun en gevinst for den enkelte og for virksomhederne – det er også en klar samfundsøkonomisk fordel.
Figur 1
Læs hele analysen:
Analysens indhold
2024, gælder det, at ca. 60 pct. er tilbage i job igen 12 måneder efter. Det er forholdsvis stabilt på tværs af alder, indtil man er 59 år eller derover, jf. figur 1.
For de 59-66-årige er det markant sværere at komme tilbage i job. I gennemsnit er det lidt over 40 pct., som er tilbage i job efter 12 måneders ledighed. Forskellen i andelen, som er tilbage i job efter 12 måneder, som 50-58-årig og 59-66-årig er ca. 16 procentpoint.
Der tegner sig det samme billede, når der ses på aldersfordelingen af nyansættelserne i 2024. Der sker ligeledes et markant fald i nyansættelser fra 59 år og derover, jf. figur 2.
De 25-40-årige udgør en forholdsvis stor andel af nyansættelserne, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med nyuddannede, som får første job, samt hyppigere jobskifte i starten af karrieren. Dernæst er det forholdsvist stabilt fra 40 til 58 år, hvorefter der sker et fald i nyansættelser.
Den faldende andel blandt seniorerne kan dels skyldes, at de er mere loyale over for deres arbejdsgiver og i mindre grad søger nyt job[1], dels at færre står til rådighed for arbejdsmarkedet efter et langt og hårdt arbejdsliv. Det skyldes samtidig, at seniorerne har sværere ved at komme tilbage i job igen, hvis de først er blevet ledige, jf. figur 1.
I figur 2 fremgår virkningen ved de potentielle nyansættelser, hvis arbejdsgiverne i lige så høj grad ansatte de 59-66-årige ledige som de 50-58-årige.
Som nævnt ovenfor er der en række årsager til, at andelen af nyansættelser falder med alderen, men ledighed og forringet mulighed for at komme tilbage i job, bør ikke være en af årsagerne.
[1] ”Nyansatte seniorer over 55 år bliver længere tid i jobbet end unge under 30”, Dansk Industri, september 2025
Øges andelen af de nyledige 59-66-årige, som er i job efter 12 måneder, til samme niveau som de 50-58-årige, så vil det øge arbejdsudbuddet med lidt over 3.000 fuldtidsbeskæftigede. Se metodeboks for beregning af potentialet.
De ekstra 3.000 fuldtidspersoner, som i stedet for dagpenge er i beskæftigelse, vil medføre en betydelig forbedring af de offentlige finanser. Med en årlig saldovirkning pr. fuldtidsperson på ca. 370.000 kr. (2026-niveau), så vil det forbedre den offentlige saldo med ca. 1,1 mia. kr.
Dermed vil det ikke alene give mere arbejdskraft, hvis virksomhederne blev bedre til at ansætte de ledige seniorer, det vil også være en betydelig samfundsøkonomisk gevinst, da færre vil være på dagpenge.
De ledige seniorer kommer fra brancher, hvor arbejdsgiverne ofte fremhæver rekrutteringsudfordringer. Det gælder industrien, servicebranchen, social- og sundhedsvæsnet samt bygge og anlæg. De fire brancher udgør over halvdelen af de jobs, som de ledige seniorer kommer fra, jf. figur 3. Dermed er der alt andet lige et godt udgangspunkt for et match med en arbejdsgiver, som efterspørger mere arbejdskraft.
Figur 3
Arbejdsgiverne har tidligere argumenteret for, at udfordringen skyldes, at de ledige seniorer i mindre grad søger efter et ny arbejde, da de i stedet bliver hængende i dagpengesystemet, og venter på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet via en af de tidlige tilbagetrækningsordninger[1].
Det bemærkes, at faldet i andel i beskæftigelse indtræffer en del år før mulighederne for at trække sig tilbage på tidlig pension eller efterløn som tidligst er 64 år, jf. figur 1. Det er relativt få seniorpensionister, som kommer fra dagpenge[2].
Spørger man seniorerne på en tilbagetrækningsordning om årsagen til, at de valgte at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så svarer 6 ud af 10, at ledighed var helt eller delvist årsagen til, at de trak sig tilbage[3]. Dermed havde de ikke planer om at trække sig tilbage, før de blev ledige.
Det betyder, at det vil have en yderligere positiv virkning, hvis arbejdsgiverne blev bedre til at ansætte de ledige seniorer. De langvarige økonomiske gevinster ved at færre ledige seniorer trækker sig tilbage, indgår ikke i potentialeberegningen.
Arbejdsgiverne fremhæver gang på gang behovet for endnu mere arbejdskraft, hvor løsningen ofte falder på arbejdsudbudsreformer, hvor lønmodtagerne stilles ringere. Et eksempel på det er reformer af de tidlige tilbagetrækningsordninger, herunder afskaffelse af tidlig pension.
Ifølge beskæftigelsesministeriet[4] vil en afskaffelse af tidlig pension øge arbejdsudbuddet med 1.900 fuldtidsbeskæftigede i 2030. I stedet kunne arbejdsgiverne fokusere på at blive lige så gode til at rekruttere de ledige 59-66-årige, som de 50-58-årige. Det vil øge arbejdsudbuddet med 3.000 fuldtidsbeskæftigede.
[1] ”Den store seniorsucces på arbejdsmarkedet”, Dansk Arbejdsgiverforening, december 2024
[2] ”Evaluering af seniorpensionsordningen”, Beskæftigelsesministeriet, december 2024
[3] ”Ledighed blandt seniorer”, Danmarks Statistik udarbejdet for Ældre Sagen, oktober 2023
[4] Svar på BEU alm. del 589 (november 2025).
Opgørelserne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks registerdata, hvor der er lavet særtræk via forskerordningen. Der er til opgørelserne anvendt datasættene DREAM (beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase) og BFL (lønmodtagerdata).
Opgørelserne af nyledige dagpengemodtagere og nyansættelser tager udgangspunkt i samme definition som Beskæftigelsesministeriet bruger på jobindats.dk for opgørelserne ”Fra ydelse til beskæftigelse: Andel i beskæftigelse 3, 6, 9 og 12 mdr. efter nyledighed”, samt ”Status på arbejdsmarkedet: Antal personer der har skiftet eller startet i nyt job (jobomsætning)”.
Potentialeberegning
I perioden fra juni 2023 – maj 2024 er der ca. 17.700 i alderen 59-66 år, som påbegynder et dagpengeforløb. Af dem er ca. 7.700 tilbage i job 12 måneder efter svarende til ca. 43 pct. Til sammenligning er ca. 59 pct. af de 50-58-årige, som påbegynder et dagpengeforløb i samme periode, tilbage i job efter 12 måneder.
Det giver en difference på ca. 16 procentpoint.
Løftes andelen af de ledige 59-66-årige, som er tilbage i job 12 måneder efter, med 16 procentpoint, så svarer det til 2.800 personer. De ledige 59-66-årige, som kommer i job, de har i gennemsnit en beskæftigelsesgrad på 88 pct.
Dermed svarer de 2.800 personer til knap 2.500 fuldtidspersoner. I 2024 er ledigheden relativt lav med en bruttoledighed på 87.000. I en konjunkturneutral situation (strukturelt niveau) skønnes bruttoledigheden at have været 109.000 i 2024. Dermed skønnes potentialet i strukturelt niveau at være ca. 3.000 fuldtidspersoner.
For hver fuldtidsperson der flyttes fra dagpenge til beskæftigelse i målgruppen, så skønnes det, at det vil forbedre de offentlige finanser med i størrelsesorden af 370.000 kr. pr. fuldtidsperson (2026-niveau). Saldovirkningen ganget med potentialet i antal fuldtidspersoner giver en potentiel forbedring af de offentlige finanser på i størrelsesorden af 1,1 mia. kr. (2026-niveau).