Ledigheden steg i februar med 3.200 personer og ligger nu på 93.700 fuldtidspersoner. Stigningen kommer efter en periode med lav ledighed og skyldes især flere dagpengemodtagere.

En væsentlig forklaring er den usædvanligt kolde februar, som har ført til midlertidige hjemsendelser – særligt i byggeriet.

Ledigheden for mænd steg med 2500 personer

Blandt medlemmerne i FH’s a-kasser steg ledigheden med 1.200 personer fra januar til februar.

For kvinder steg ledigheden med 700 personer

Ledigheden er på 93.700 fuldtidspersoner i februar

Udviklingen det seneste år er primært drevet af flere dagpengemodtagere, men relativt set er stigningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere

Ledighedsprocenten er steget fra 3,0 til 3,1 pct. fra januar til februar.

Samtidig er ledigheden steget med 7.681 personer det seneste år. Trods stigningen ligger niveauet fortsat under tiden før coronapandemien. Udviklingen det seneste år er primært drevet af flere dagpengemodtagere, men relativt set er stigningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere. Siden februar 2025 er antallet af dagpengemodtagere steget med godt 4.800 personer, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med godt 2.800 personer.

Ledighedsprocenten er steget fra 3,0 til 3,1 pct. fra januar til februar.

Blandt medlemmerne i FH’s a-kasser steg ledigheden med 1.200 personer fra januar til februar. Stigningen er i høj grad koncentreret i 3F, som alene står for omkring 1.000 af de ekstra ledige. Over det seneste år er ledigheden i FH’s a-kasser steget med 600 personer.

Ledigheden steg for både mænd og kvinder i februar. For mænd steg ledigheden med 2.500 personer, mens den steg med 700 personer for kvinder.

Der var også fremgang i ledigheden på tværs af alle aldersgrupper. Ledigheden steg med 300 personer blandt de 16-24-årige, 500 blandt de 25-29-årige, 800 blandt de 30-39-årige, 700 blandt de 40-49-årige, 600 blandt de 50-59-årige og 400 blandt de 60-årige og derover.

  • Nettoarbejdsløsheden er den registerbaserede arbejdsløshed ekskl. aktiverede.
  • Bruttoarbejdsløsheden er den registerbaserede arbejdsløshed inkl. aktiverede.
  • Den registerbaserede arbejdsløshedsstatistik opgør fuldtidspersoner.
  • Aktiveringsgraden er andelen af de bruttoarbejdsløse, der er i aktivering.
  • AKU-ledigheden er en stikprøvebaseret undersøgelse af tilknytning til arbejdsmarkedet og måles iantal personer.
  • AKU-ledigheden opgøres månedligt for ledighedsprocenten, men ikke for antal ledige
  • Bruttoledighed: 93.700 fuldtidspersoner
  • Månedlig ændring: +3.200 personer
  • Årlig ændring: +7.681 personer
  • Ledighedsprocent: 3,1 pct.
  • Dagpengemodtagere: +3.000 (måned) / +4.800 (år)
  • Kontanthjælpsmodtagere: +300 (måned) / +2.800 (år)
  • FH’s a-kasser: +1.200 personer (måned)
  • Stigning blandt mænd: +2.500 personer
  • Stigning blandt kvinder: +700 personer