Lønmodtagerrettigheder er under pres i store dele af verden. Men ITUC’s Global Rights Index 2026 beskriver ikke blot en tilbagegang for retten til at organisere sig, føre kollektive forhandlinger eller strejke. Rapporten peger på en bredere udvikling, hvor svækkelsen af faglige rettigheder går hånd i hånd med en gradvis svækkelse af de demokratiske institutioner, der skal beskytte dem.

Det er årets centrale budskab fra ITUC.

Hvor tidligere udgaver af Global Rights Index først og fremmest dokumenterede udviklingen i de enkelte lønmodtagerrettigheder, placerer 2026-udgaven rettighederne i en bredere demokratisk sammenhæng. Angreb på fagbevægelsen beskrives ikke som isolerede arbejdsmarkedskonflikter, men som en del af et større mønster, hvor uafhængige institutioner, domstol og civilsamfund udfordres samtidig.

Nøgletal Global Rights Index 2026

8

Lande med topkarakter

87%

Krænkelser af strejkeretten

80%

Begrænsninger af kollektive forhandlinger

72%

Begrænset adgang til retlig beskyttelse

Udviklingen kan aflæses direkte i årets indeks. Kun otte af de 151 undersøgte lande opnår ITUC’s højeste karakter for beskyttelse af lønmodtagerrettigheder.

Samtidig registrerer organisationen krænkelser af strejkeretten i 87 procent af verdens lande, begrænsninger af kollektive forhandlinger i 80 procent og utilstrækkelig adgang til effektiv retlig beskyttelse i 72 procent. Tallene viser, at udfordringerne ikke længere er begrænset til enkelte autoritære regimer, men præger store dele af det globale arbejdsmarked.

Bekymrende udvikling i Europa

Særligt bemærkelsesværdigt er udviklingen i Europa. Regionen er fortsat den stærkest placerede i ITUC’s indeks, men registrerer samtidig sin dårligste gennemsnitlige score siden målingerne begyndte i 2014. Også USA når sit hidtil laveste niveau. Tilbagegangen rammer dermed ikke kun lande med svage demokratiske institutioner, men også regioner, der historisk har været kendetegnet ved stærke kollektive arbejdsmarkedsmodeller og høj grad af social dialog.

I dette billede udgør Danmark fortsat en undtagelse. Sammen med Sverige, Norge, Island, Tyskland, Irland, Østrig og Uruguay er Danmark blandt de blot otte lande, der opnår den højeste vurdering. Rapporten peger dermed indirekte på styrken ved arbejdsmarkedsmodeller, hvor høj organisationsgrad, kollektive overenskomster og en stærk social dialog fortsat udgør fundamentet for reguleringen af arbejdsmarkedet.

Global Rights Index 2026 er derfor mere end en årlig status over verdens lønmodtagerrettigheder. Rapporten er også en analyse af de institutioner, der gør det muligt at beskytte demokratiske frihedsrettigheder i praksis. Når faglige rettigheder svækkes, er det ifølge ITUC samtidig et tegn på, at demokratiet er under pres.

Læs hele analysen

  • Kun otte lande opnår ITUC’s højeste vurdering af lønmodtagerrettigheder. Danmark er fortsat blandt verdens bedst placerede lande.
  • Strejkeretten er den mest krænkede grundlæggende rettighed. ITUC registrerer krænkelser i 87 procent af verdens lande.
  • Retten til kollektive forhandlinger begrænses i fire ud af fem lande, mens næsten tre ud af fire lande samtidig har utilstrækkelig adgang til retlig beskyttelse.
  • Europa og Amerika registrerer deres dårligste gennemsnitlige score siden Global Rights Index blev lanceret i 2014. Tilbagegangen rammer dermed også etablerede demokratier.
  • ITUC beskriver årets udvikling som en demokratisk udfordring. Angreb på faglige rettigheder hænger ifølge rapporten tæt sammen med svækkelsen af retsstaten, civilsamfundet og den sociale dialog.

Global Rights Index 2026 tegner et billede af et arbejdsmarked i forandring. Ikke fordi nye former for arbejde eller teknologiske forandringer i sig selv fylder mere end tidligere, men fordi de institutioner, der historisk har beskyttet lønmodtagernes kollektive rettigheder, udfordres i stadig flere lande. Rapportens samlede vurdering er, at tilbagegangen fortsætter på tværs af verdens regioner, og at udviklingen nu også omfatter lande og regioner, der længe har været betragtet som stabile demokratier med stærke arbejdsmarkedsinstitutioner.

Det er værd at bemærke, at rapportens konklusioner ikke bygger på enkelte spektakulære hændelser eller isolerede konflikter. Tværtimod er Global Rights Index konstrueret til at identificere langsigtede mønstre. Hvert år vurderer ITUC nationale lovgivninger, dokumenterede krænkelser og myndigheders praksis i forhold til de grundlæggende rettigheder, som følger af ILO’s konventioner. Når udviklingen fortsat går i den forkerte retning, skyldes det derfor ikke nødvendigvis flere konflikter, men at flere lande over tid bevæger sig væk fra de institutionelle rammer, der skal beskytte lønmodtagernes rettigheder.

Figur 1

Årets indeks viser, at kun otte lande lever op til ITUC’s højeste standard. Det betyder samtidig, at 143 af verdens 151 undersøgte lande registrerer en eller flere former for systematiske problemer i beskyttelsen af lønmodtagernes rettigheder. For nogle lande handler det om enkeltstående eller gentagne krænkelser. For andre handler det om, at retsstaten er så svækket, eller de demokratiske institutioner så skrøbelige, at rettighederne reelt ikke kan garanteres.

Denne udvikling afspejles tydeligt i de enkelte indikatorer. Strejkeretten er fortsat den mest krænkede rettighed. Næsten ni ud af ti lande registreres for begrænsninger af lønmodtagernes mulighed for at iværksætte kollektive konflikter. Samtidig begrænser fire ud af fem lande retten til kollektive forhandlinger, mens tre ud af fire lande registreres for problemer med organisationsfriheden eller registreringen af fagforeninger. Hertil kommer, at næsten tre fjerdedele af verdens lande ikke sikrer lønmodtagerne effektiv adgang til at få deres rettigheder håndhævet gennem et uafhængigt retssystem.

Betragtes indikatorerne enkeltvis, beskriver de forskellige typer af krænkelser. Set under ét tegner de imidlertid et samlet billede af de institutioner, der udgør fundamentet for et velfungerende arbejdsmarked. Muligheden for at danne en fagforening, blive anerkendt som forhandlingspart, indgå kollektive aftaler, iværksætte konflikt og få sine rettigheder prøvet ved uafhængige domstole udgør ikke fem uafhængige rettigheder. De udgør ét sammenhængende system. Svækkes ét led, påvirkes de øvrige.

Netop derfor lægger ITUC vægt på, at tilbagegangen ikke alene skal forstås som et spørgsmål om arbejdsmarkedspolitik. Når fagforeninger begrænses, når strejkeretten udhules, eller når domstolene mister deres uafhængighed, bliver det vanskeligere for lønmodtagere at handle kollektivt og forsvare deres interesser. Dermed udfordres også de institutioner, der i demokratiske samfund skal sikre en balance mellem økonomisk magt, politiske beslutningstagere og lønmodtagernes kollektive repræsentanter.

Den mest markante forskel mellem Global Rights Index 2026 og tidligere udgaver er ikke de enkelte nøgletal. Krænkelser af strejkeretten, begrænsninger af kollektive forhandlinger og angreb på organisationsfriheden har gennem flere år været en del af ITUC’s dokumentation.

Det nye er den måde, rapporten fortolker udviklingen på.

Hvor tidligere udgaver primært beskrev tilbagegangen som en arbejdsmarkedsmæssig udfordring, argumenterer ITUC i 2026 for, at udviklingen i lige så høj grad skal forstås som en demokratisk udfordring.

Rapportens grundlæggende pointe er, at lønmodtagerrettigheder ikke eksisterer uafhængigt af de institutioner, der beskytter dem. Retten til at organisere sig, føre kollektive forhandlinger og iværksætte kollektive konflikter afhænger af, at der findes uafhængige domstole, respekt for retsstaten, fri adgang til at organisere sig og mulighed for at deltage i den offentlige debat uden frygt for repressalier.

Når disse institutioner svækkes, bliver de faglige rettigheder gradvist vanskeligere at udøve, selv hvis de formelt fortsat eksisterer i lovgivningen.

Det er denne sammenhæng, ITUC søger at dokumentere i årets indeks.

Organisationen peger på, at de registrerede krænkelser sjældent optræder enkeltvis. Tværtimod opstår de ofte samtidig.

Lande, hvor fagforeninger møder administrative barrierer eller vanskeligheder med at blive registreret, er ofte de samme lande, hvor kollektive forhandlinger begrænses, strejkeretten indskrænkes, og adgangen til uafhængige domstole er svækket. Det er derfor ikke tilfældigt, at flere af årets mest alvorlige tilfælde omfatter en bred vifte af indgreb mod både fagbevægelsen og andre dele af civilsamfundet.

Figur 1

ITUC beskriver denne udvikling som et udtryk for en gradvis udhuling af de institutioner, der gør demokratiet funktionsdygtigt. Demokrati reduceres dermed ikke til frie valg eller parlamentariske processer. Organisationen anlægger et bredere institutionelt perspektiv, hvor civilsamfund, frie organisationer, social dialog og uafhængige domstole betragtes som en del af det demokratiske fundament.

Når disse institutioner svækkes, bliver det vanskeligere for borgere at organisere sig og påvirke de beslutninger, der former deres arbejdsliv og levevilkår.

Denne forståelse forklarer også, hvorfor rapporten tillægger adgangen til retlig beskyttelse så stor betydning. At 72 procent af verdens lande registreres for begrænset eller utilstrækkelig adgang til retfærdighed er ikke blot endnu et nøgletal blandt mange. For ITUC er det en indikator på, om de øvrige rettigheder overhovedet kan håndhæves.

Rettigheder mister sin betydning

En ret til at organisere sig eller strejke mister i praksis sin betydning, hvis lønmodtagere ikke kan få prøvet ulovlige fyringer, diskrimination eller indgreb mod faglige aktiviteter ved uafhængige domstole. Derfor udgør retsstatens styrke en integreret del af vurderingen af lønmodtagerrettigheder.

Sammenhængen bliver også tydelig i rapportens behandling af ytrings- og forsamlingsfriheden. ITUC registrerer begrænsninger af disse rettigheder i halvdelen af verdens lande. Umiddelbart kan det forekomme som en bred menneskerettighedsproblematik, der ligger uden for arbejdsmarkedet. Rapportens pointe er imidlertid, at faglig organisering forudsætter netop disse frihedsrettigheder.

Fagforeninger skal kunne afholde møder, mobilisere medlemmer, gennemføre demonstrationer og kritisere myndigheder eller arbejdsgivere uden risiko for censur eller vilkårlige indgreb. Når disse muligheder begrænses, påvirker det direkte fagbevægelsens mulighed for at fungere som demokratisk aktør.

På samme måde ser ITUC en tæt forbindelse mellem social dialog og demokratisk robusthed. I lande, hvor arbejdsmarkedsreformer gennemføres uden reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter, eller hvor regeringer systematisk tilsidesætter de etablerede dialogmekanismer, svækkes ikke blot de kollektive forhandlinger.

Tilliden mellem samfundets centrale institutioner udfordres samtidig. Rapporten peger på, at social dialog ikke alene er et redskab til at regulere arbejdsmarkedet, men også en demokratisk mekanisme, der bidrager til konfliktløsning, legitimitet og stabilitet.

Skarp advarsel

Det er på denne baggrund, at ITUC i årets rapport anvender usædvanligt skarpe formuleringer om udviklingen. Organisationen beskriver ikke blot en tilbagegang i lønmodtagerrettigheder, men advarer om et bredere angreb på de demokratiske institutioner, der historisk har gjort det muligt at beskytte disse rettigheder.

Rapporten argumenterer for, at koncentrationen af økonomisk magt, stigende autoritære tendenser og svækkelsen af uafhængige organisationer gensidigt forstærker hinanden. Resultatet er ifølge ITUC et politisk og økonomisk miljø, hvor lønmodtagernes kollektive indflydelse gradvist reduceres.

Denne analyse adskiller sig fra en forståelse, hvor lønmodtagerrettigheder primært betragtes som et spørgsmål om arbejdsmarkedets regulering. ITUC placerer rettighederne i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Muligheden for at organisere sig, vælge repræsentanter, forhandle kollektivt og gennemføre kollektive konflikter beskrives som en del af det demokratiske råderum. Når dette råderum indskrænkes, påvirker det ikke alene arbejdsmarkedets funktionsmåde, men også borgernes muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet.

Dermed bliver Global Rights Index 2026 mere end en international sammenligning af arbejdsmarkedsforhold. Rapporten fungerer også som en indikator for styrken af de institutioner, der understøtter demokratiske samfund.

Det er denne sammenhæng, der gør årets indeks anderledes end de foregående udgaver.

Hvor tidligere rapporter først og fremmest dokumenterede udviklingen i de enkelte rettigheder, søger 2026-rapporten at forklare, hvorfor disse rettigheder har betydning langt ud over arbejdsmarkedet.

Du kan læse nyheder om de tidligere Global Rights indeks her