Det er ikke i loven fastlagt hvilken praktisk måde, tidsregistreringen af arbejdstid skal foregå.
I visse virksomheder og for visse ansatte, der fx som regel har fast mødetid eller som regel møder efter en i forvejen fastlagt vagtplan, kan det måske give mening, at den faste mødetid eller i forvejen fastlagte vagtplan indtastes på forhånd i tidsregistreringssystemet.
I så fald skal medarbejderen således kun selv registrere afvigelser fra den faste mødetid eller fastlagte vagtplan.