Virksomhederne kan ikke mens de modtager lønkompensation afskedige medarbejdere begrundet i virksomhedens forhold. Der kan dog fortsat ske afskedigelser begrundet i medarbejderens forhold, eksempelvis som følge af langt sygefravær eller medarbejdernes manglende efterlevelse af en advarsel. 

Virksomheden udtræder automatisk af ordningen, hvis de afskediger en medarbejder som følge af økonomiske forhold. Lønkompensation frem til denne dag er modtaget med rette og vil ikke blive krævet tilbagebetalt. 

Når virksomheden ikke længere modtager lønkompensation kan virksomheden efter de almindelige regler afskedige medarbejdere. I givet fald skal opsigelse ske med individuelt opsigelsesvarsel.