Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev den 30. marts 2020 enige om at forhøje støtten i den eksisterende lønkompensationsordning, som blev indgået 15. marts. Formålet er at sikre, at endnu flere virksomheder gør brug af ordningen, så endnu flere lønmodtagere kan beholde deres job.

Den styrkede ordning betyder, at det maksimale støtteniveau for både funktionærer og ikke-funktionærer hæves fra henholdsvis 23.000 og 26.000 til 30.000 kroner per måned per omfattet fuldtidsansat.

Den styrkede midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020. Virksomheder, der allerede har søgt om lønkompensation, er dermed også omfattet af det højere støtteniveau.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.