Folketinget behandler torsdag et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at udarbejde en uvildig ekstern effektanalyse af, om kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen virker. Forslaget er fremsat af en enig opposition (S, EL, SF, RV og Alternativet).
Baggrunden er, at den analyse som Beskæftigelsesministeriet selv offentliggjorde tidligere på året, er baseret på en tvivlsom regnemetode: Her ses på, hvor hurtigt en lille udvalgt gruppe af kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse og uddannelse hhv. før og efter, at kontanthjælpsloft og 225 timers-regel blev indført.
Forskellen ses bedst med forstørrelsesglas: Før gik der nemlig ”et år og seks dage” – efter gik der ”et år og godt to dage”. Dette spinkle resultat ganger Beskæftigelsesministeriet så op med hele gruppen af kontanthjælpsmodtagere, som slet ikke indgår i analysen. På den måde kommer ministeriet frem til, at 600 personer er kommet arbejde som følge af kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen.
Skyder gråspurve med kanoner
I hovedorganisationen FTF er man overbevist om, at en uvildig undersøgelse vil vise en markant mindre effekt end de 600 personer.
Men allerede det nuværende oppustede tal er forsvindende lille i sammenlignet med, hvor mange der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, påpeger formand for FTF, Bente Sorgenfrey. Næsten 28.000 personer – eller næsten hver femte kontanthjælpsmodtager – har frem til marts 2017 fået nedsat deres ydelse på grund af kontanthjælpsloftet.
”Det er at skyde gråspurve med kanoner at ramme så mange mennesker med en så lille og usikker effekt. Der er et presserende behov for at en uvildig undersøgelse én gang for alle slår fast, om effekten står mål med, hvor mange der rammes”, siger Bente Sorgenfrey.
Loftet rammer de allersvageste
Hun peger på, at kontanthjælpsloftet rammer de mest sårbare borgere, der har mange andre problemer end ledighed, og understreger, at loftet ikke gør lettere at skaffe sig et job.
”Jobbene opstår jo ikke bare fordi, man svinger pisken over en befolkningsgruppe og gør det mindre attraktivt at være på kontanthjælp. Det er en forsimplet og forfejlet konklusion og er et udtryk for rendyrket symbolpolitik”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun mener, at det i stedet handler det om at prøve at hjælpe udsatte borgere i arbejde ved at tilrettelægge en meget mere håndholdt helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og kompetencer.
”Og mens det sker, skal de ikke fratages deres økonomiske midler, for det bidrager alene til bekymring og fattigdom”, siger FTF’s formand.