I Politiken i dag har jeg denne kommentar til de kommende medieforhandlinger:
Man kan håbe, at regeringens aflyste skattelettelser mindsker behovet for at finde et finanspolitisk provenu i de kommende medieforhandlinger. For i sig selv så er der virkelig ikke nogen gode argumenter for, at Danmark skal spare på public service.
Til gengæld er der rigtig gode argumenter for, at samfundet Danmark skal ØGE investeringen i public service, der gennem bl.a. DR, TV2 regionerne og radio 24/7 sikrer stærke kritiske nyhedsmedier, fælles kanaler til alle danskere og udvikler unikt dansk indhold, der er med til at definere vores kultur.
Debatten op til de kommende medieforhandlinger har i uhørt grad handlet om DR og nogle uheldige sager i deres departement, som jeg ikke føler trang til at forsvare. Det har skygget for en debat om, hvordan vi besvarer den langt farligere udfordring for danske medier – nemlig at udenlandske Tech-giganter, som Facebook, Google, Netflix osv. har sat sig hårdt på infrastrukturen i det danske mediebillede. Allerede i dag er det i vid udstrækning disse udenlandske firmaer, der styrer kanalen til danskerne. Eksempelvis lægger danske nyhedsmedier 92 pct. af deres historier på Facebook for at nå læserne.
De amerikanske giganter styrer ikke bare kanalen, men splitter danskerne og trækker dem væk fra dansk indhold af høj kvalitet. I stedet fyldes de med amerikansk kultur og henvises til selvbekræftende menings-bobler, hvor du kun får de nyheder, der passer med dine tidligere likes. Helt ærligt, det er et giga meget større problem end luftbårne heste. Jeg er seriøst bekymret for, hvad den medieudvikling gør for vores fælles samfundsdebat og dermed vores demokrati.
Det er NU, der skal handles. Det er i det her medieforlig, vi skal styrke public service. Det går rigtig stærkt i mediebranchen, og udfordringerne er rigeligt dokumenteret i Slots- og Kulturstyrelsens rapport om truslen fra de udenlandske Tech-giganter.
Det er ganske enkelt FOR FARLIGT at eksperimentere med den unikke danske public service. Vi har i dag en enestående stærk fælles kanal i DR, der på store fælles dagsordener som folketingsvalg når ud til 95 pct. af danskerne. Det har dansk demokrati brug for. Mere end nogensinde. Den danske public service kan aldrig bygges op til at blive lige så stærk, hvis vi splitter danskerne for alle vinde og medier nu.
De dårlige sager i DR har desværre sat en spare-dagsorden, som mange går med på for ikke at forsvare DR’s dispositioner. Men vil dem, der gerne vil spare på public service, ikke fortælle mig og andre danskere, hvad de vil spare væk? Min påstand er, at du med det samme kommer til at save i benet, dvs. den unikke danske indholdsproduktion. DR bruger fx allerede 95 pct. af deres programpenge på at producere dansk indhold.
DR er også den suverænt stærkeste danske mediekanal til at nå de unge, sådan som vores kulturminister gudskelov interesserer sig meget for i de kommende forhandlinger. Public Service kan helt sikkert udvikles og gøres endnu bedre, og lad os investere endnu mere i det som samfund og fællesskab, så både unge og voksne får et stærkt og troværdigt fundament for deres demokratiske deltagelse.