Arbejdsløsheden faldt med 2.200 personer fra oktober til november 2017, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 114.500 bruttoarbejdsløse, svarende til 4,3 pct. af arbejdsstyrken.
? Der bliver stadig skabt mange nye job, og arbejdsløshedskøen bliver mindre. Det økonomiske opsving giver rigtig gode muligheder for, at endnu flere kan komme tilbage i arbejde. Samtidig er der et stort potentiale for, at de, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, kan få fodfæste, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
? Der kommer mange personer ind på arbejdsmarkedet i disse år. Arbejdsstyrken stiger kraftig. Der er dermed flere ledige hænder til de mange job. Og derfor falder arbejdsløsheden heller ikke i samme tempo, som beskæftigelsen stiger, fortsætter hun.
? Alligevel er arbejdsløsheden ved at være relativt lav på visse områder. Og der er områder, hvor der også er tegn på mangel på særligt faglærte. Der er dog ikke generel mangel på arbejdskraft. Hovedparten af de virksomheder, der har behov for at rekruttere, har fået de medarbejdere, de efterspurgte. Der er ledige hænder. Men det handler i høj grad om at sikre det rigtige match mellem de kvalifikationer, som virksomhederne søger, og de kvalifikationer, som arbejdsstyrken har.
? Det er derfor vigtigt, at der investeres i opkvalificering og uddannelse. Det er vejen frem mod at sikre de rette kompetencer. Og samtidig vil det også bidrage til, at vi får alle med på vognen i det aktuelle opsving, siger Mette Hørdum Larsen.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.