?Uanset regnemetode, så er faktum, at hovedparten af skattelettelserne falder direkte i lommerne på de højestlønnede?, sagde LO?s formand Lizette Risgaard bl.a. i sin tale på Socialdemokraternes kongres i dag.
? I LO er vi ikke imod regeringens forslag, fordi vi er misundelige over, at lønmodtagerne ikke får mest. Nej, vi er imod, fordi vi hellere vil have bedre velfærd og uddannelse. Fordi vi hellere vil have et samfund med mere lighed og større tryghed, sagde Lizette Risgaard, da hun i dag på S-kongressens første dag i Aalborg.
? Fagbevægelsens medlemmer ville da gerne have flere penge i lommerne. Men de vil langt hellere være sikre på, at deres forældre på plejehjemmet har det godt, og at deres børn i folkeskolen lærer at læse og skrive.
De medlemmer, jeg kender, de vil altså hellere have et bedre arbejdsmiljø og en ordentlig indsats mod social dumping.
I LO har vi ikke noget imod, at det bliver billigere at få gjort rent derhjemme. Men vi vil hellere have, at der bliver gjort ordentligt rent på sygehusene.
? Og det er heller ikke fordi, vi ikke under Brian Mikkelsen en billigere Lamborghini. Det kan vi jo godt forstå, at han gerne vil have. Vi vil bare hellere have, at der er råd til nyt udstyr på erhvervsskolerne, sagde Lizette Risgaard blandt andet.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.