? Stigningen i arbejdsløsheden skal ikke ses som tegn på, at det går skidt på arbejdsmarkedet, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO:
Arbejdsløsheden har generelt været stigende siden midten af juli sidste år. Det skyldes dog især, at flere på integrationsydelse er blevet visiteret som jobparate. Som led i Trepartsaftale om Arbejdsmarkedsintegration fra foråret sidste år var der enighed om, at flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet som udgangspunkt skal mødes som jobparate. De indgår derfor nu i statistikken over bruttoarbejdsløse i modsætningen til tidligere, hvor de også var uden arbejde, men altså også uden for statistikken.
? Arbejdsløsheden har været jævnt faldende over de senere år i takt med bedringen i dansk økonomi. Og også siden midten af 2016, hvis der renses for effekten af, at flere på integrationsydelse nu er jobparate. Effekten er dog ved at have udspillet sig. Men generelt er der stadig godt gang i arbejdsmarkedet. Der bliver skabt stadigt flere job, og det giver gode muligheder for, at endnu flere kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er der også udsigt til at arbejdsløsheden snart begynder at falde igen, siger Mette Hørdum Larsen.
– Arbejdsløsheden falder ikke i samme tempo som fremgangen i beskæftigelsen, siger LO-økonomen. Det skyldes, at der kommer rigtig mange ind på arbejdsmarkedet i disse år. Arbejdsstyrken stiger kraftigt.
? Det betyder også, at det ikke er mangel på ledige hænder, der er den største udfordring i øjeblikket. Til gengæld er det vigtigt, at arbejdskraften har de rette kvalifikationer, og derfor skal der investeres i opkvalificering og uddannelse. Det sikrer et langvarigt opsving, hvor vi får alle med, siger Mette Hørdum Larsen.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.