Kommentaren kommer som en reaktion på den netop offentliggjorte statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016.
Formålet med reformen af erhvervsskolerne fra 2014 er summa summarum at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor har reformen til hensigt at højne kvaliteten af skolerne og at skabe bedre trivsel blandt eleverne.
Flere af de helt unge skal vælge EUD
? Det er jo begrænset, hvor meget der kan ske på et enkelt år, men jeg glæder mig over, at søgningen til erhvervsskolerne er stabiliseret, når det gælder elever, der søger direkte fra 9. og 10. klasse. Men vi skal have endnu flere af de helt unge til at vælge erhvervsskolerne, og her skal vi alle ? både arbejdsmarkedets parter, skolerne og kommunerne ? blive langt bedre til at markedsføre EUD ude på folkeskolerne, siger Ejner K. Holst.
? Samtidig skal virksomhederne selvfølgelig oprette langt flere praktikpladser, så det meget høje frafald mellem grundforløbet og hovedforløbet bliver stoppet. Arbejdsgiverne lovede at skaffe flere pladser i trepartsaftalen, og det forventer vi selvfølgelig sker, siger Ejner K. Holst
Kontakt: LO?s pressetelefon, 26 11 97 10.