? Forudsætningen for, at alle kan klare fremtidens job, er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse, og det harmonerer ikke med regeringens omprioriteringsbidrag, der jo netop rammer uddannelserne, siger Lizette Risgaard.

? Derfor er jeg glad for, at statsministeren endnu en gang understreger, at vi i det nye år skal mødes og forhandle en trepartsaftale hjem om bedre muligheder for livslang læring. Det er den vej, vi skal i stedet for kortsigtede besparelser.

Højere pensionsalder spøger stadig
? Til gengæld bekymrer det mig, at statsministeren fastholder, at flere skal arbejde længere. Statsministeren bliver nødt til at uddybe, hvordan han vil sikre, at dem som ikke kan klare et længere arbejdsliv, får en værdig tilbagetrækning. Det fremgår ikke af talen.

? Statsministeren understreger, at de offentligt ansatte fortjener tryghed og respekt. Jeg kunne ikke være mere enig. Men det kræver jo så, at der ikke spares med en grønthøster i den offentlige sektor. Fx skal normeringerne være i orden ? ikke mindst der, hvor medarbejderne sætter livet på spil for at passe på andre. Bedre normeringer er helt afgørende for at øge trygheden og sikkerheden, siger Lizette Risgaard.

Husk balancen
? Summa summarum har statsministeren en masse gode intentioner. Men hvis man ser på de besparelser, regeringen har foretaget, og kobler det med topskattelettelser og billigere luksusbiler, så hænger tingene ikke sammen. Regeringen må melde klart ud: Hvad er deres reelle plan? Er der balance i planen, eller skal dem, som allerede har, have mere ? og dem, som ikke har, reelt betale gildet, siger Lizette Risgaard.

Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.