? Jeg vil gerne rose vores politikere for at have fundet en god og bred løsning. Danmark har altid været et foregangsland inden for grøn omstilling, og det skal vi holde fast i, så vi kan fortsætte med at skabe gode, grønne arbejdspladser, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Som erstatning for PSO-afgiften har aftaleparterne valgt at reducere en række erhvervsstøtteordninger og lukke et skattehul for anpartsselskaber, skære i den grønne check ? dog ikke for pensionister ? og hæve bundskatten med 0,09 procent. Det betyder, at regningen for fremtidens grønne omstilling bliver fordelt mellem både borgere og erhvervsliv.
? Vi kan ikke være i front, hvis vi ikke er villige til at investere. Og jeg synes, at partierne bag aftalen har fundet en god balance i, hvem der ender med at betale. Det er en god investering, som kommer både Danmark og lønmodtagerne til gode, siger Lizette Risgaard.
Hun glæder sig samtidig over, at partierne bag aftalen er blevet enige om at fastholde opstillingen af kystnære vindmøller fem steder i landet:
? At droppe de kystnære vindmøller ville have kostet arbejdspladser, og samtidig havde det været udtryk for et markant lavere ambitionsniveau. Det havde været en ærgerlig løsning på både kort og lang sigt. Så jeg er meget glad for, at der har været enighed om at holde fast i de flotte ambitioner, siger Lizette Risgaard.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.