En ny hjemmeside med adressen LOFTF2020.dk giver nu alle interesserede mulighed for at følge LO’s og FTF’s arbejde med at udvikle det politiske, forhandlingsmæssige og organisatoriske grundlag for en ny, fælles hovedorganisation.
Hjemmesiden giver indblik i LO?s og FTF?s uddannelsesstrategiske samarbejde, der allerede er i fuld gang og løber frem til udgangen af 2017.
FTF og LO?s kongresser vedtog i 2015 at afklare mission og visioner samt det politiske og økonomiske grundlag for en eventuel ny hovedorganisation med tilsammen 1,5 million medlemmer. Arbejdet drives af en politiske styregruppe på tværs af de to hovedorganisationer, og de skal være færdige senest ved udgangen af 2017. Herefter vil det være op til LO?s og FTF?s kongresser at beslutte, om man skal danne en fælles organisation.
? Det er et samarbejde, som har stor betydning, ikke mindst for de halvanden million medlemmer i LO?s og FTF?s medlemsforbund. Derfor er det vigtigt, at alle ? både medlemmer, tillidsfolk og andre interesserede ? har mulighed for at følge processen, siger LO?s formand Lizette Risgaard.
På den netop åbnede hjemmeside ? LOFTF2020.dk ? vil de to hovedorganisationer løbende offentliggøre de dokumenter, der bliver besluttet undervejs, og der vil komme reportager, slides og video fra bl.a. de uddannelsespolitiske debatmøder, der skal munde ud i en fælles uddannelsespolitisk platform.
FTF?s formand Bente Sorgenfrey siger: ? Hvis vi gør det rigtigt, vil en ny hovedorganisation øge fagbevægelsens politiske indflydelse og forhandlingsmæssige styrke. Og give os lejlighed til at forny vores interne opbygning og lokale styrke. Derfor arbejder jeg for en ny organisation.
Hjemmesiden giver besøgende mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrev, downloade alle officielle materialer og orientere sig i dagsordenen for processens mange møder.
Den politiske kronologi med alle de store milepæle er illustreret i grafisk form under menupunktet ?Om processen?. Det gælder lige fra de indledende øvelser med kommissorium og arbejdsplan i 2016 og helt frem til den afsluttende indstilling til LO og FTF?s kompetente organer ved udgangen af 2017.
Hjemmesiden giver også en masse eksempler på det tætte samarbejde, der allerede er mellem LO og FTF i dag ? bl.a. om OK-indsatsen og den politiske kampagne ?Sammen skaber vi værdi?, der kørte op til folketingsvalget i 2015.
Yderligere information på LO?s pressetelefon: 26 11 97 10.