En af åbningshistorierne fortæller, hvordan Esbjerg Mejeri ? med hjælp fra Samarbejdsnævnets konsulenter ? har tunet et i forvejen godt samarbejde. En anden beskriver virksomheden Rynkebys arbejde med projektet Fra Fravær til Nærvær. Og en tredje artikel handler om, hvordan Enemærke & Petersen har forbedret konkurrenceevnen ved at styrke samarbejdet med firmaets underleverandører.
Hjemmesiden, der udspringer af Samarbejdsaftalen mellem LO og DA, vil blive opdateret med tilsvarende historier fra andre arbejdspladser. Og LO-formand Lizette Risgaard håber, at hjemmesiden komme til at boble med gode eksempler, som kan inspirere ansatte og ledere til at skabe bedre arbejdspladser:
? Der er behov for at styrke trivsel og samarbejdet lokalt på danske virksomheder. Her er Samarbejdsaftalen et vigtigt redskab på linje med andre kollektive aftaler om løn og arbejdsforhold i den danske model, siger Lizette Risgaard.
Samarbejdsaftalen sætter rammen for samarbejdet og dialogen imellem de ansatte og ledelsen i alle DA’s medlemsvirksomheder. Den er indgået i 1947 og er løbende moderniseret ? senest i 2006 ? og indeholder også Tillægsaftalen om Ligebehandling og integration samt Tillægsaftalen om Telearbejde. Derudover implementerer den også EU’s regler om information og høring af lønmodtagere.
? Jeg kan kun opfordre alle til at tage et kig på hjemmesiden ? og bruge den, siger Lizette Risgaard.
Samtidig med lanceringen af den nye hjemmeside, er der også oprettet et nyhedsbrev, interesserede kan abonnere på.
Se hjemmesiden her: http://www.samarbejdsnaevnet.dk/
Kontakt: Pressekonsulent Morten Bruun ? tlf. 29 89 16 16