– Det er, når vi bliver angrebet, vi skal være stærke. Vi skal vise vores medfølelse og støtte til ofrene og deres familier nu, hvor de helt uforskyldt har fået revet tæppet væk under deres tilværelse, siger Lizette Risgaard.
Fællesskabet, humanismen og vores stærke fundament i demokratiet skal hjælpe os videre og forhindre, at terrororganisationer skaber angst og utryghed blandt os.
– Samtidig skal vi minde hinanden om, at dem, der opfordrer til vold og terror, er et lille mindretal. I vores hjerter har vi plads til alle, der bakker op om vores demokrati og frihedsidealer, siger Lizette Risgaard.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, 23 38 42 14.