? Vi trækker naturligvis ikke vores konfliktvarsler tilbage. Vi har hele tiden sagt, at det gør vi kun, hvis Ryanair vil indgå en overenskomst for de ansatte i Ryanair, men det har selskabet jo afvist adskillige gange, siger Lizette Risgaard.
Vi tager imidlertid til efterretning, at Ryanair har meddelt, at selskabet senest natten mellem fredag den 17. og lørdag 18. juli vil lukke sine baser i Billund og Københavns lufthavn.
Formålet med varsling af konflikten er at få en overenskomst mellem Ryanair og Serviceforbundet/FPU til gavn for piloter og kabinepersonalet i Danmark. Men dette synes desværre ikke at være muligt.
? Ryanair afviser at forhandle overenskomst. De kalder danske overenskomster ? som andre lavprisselskaber godt kan finde ud af at indgå ? for ?pengeafpresning? (?blackmail?) og Arbejdsrettens dom for ?bizar?. Ryanair viser hermed, at de hverken forstår eller vil anerkende spillereglerne på det danske arbejdsmarked, siger Lizette Risgaard.
Ved lukning af baser bliver sympatihandlingerne overflødige
? Hvis Ryanair gør alvor af deres trusler og lukker deres baser i Billund og Københavns Lufthavn, bliver det overflødigt at starte sympatihandlinger på lørdag den 18. juli i København og i resten af landet den 23. juli. Det vil i så fald være overenskomststridigt både i København, Aarhus og Billund at gennemføre aktioner, der forhindrer Ryanair i at flyve fra deres udenlandske baser til Danmark. Desuden må der fra fagbevægelsens side heller ikke opfordres til kundeboykot. Men det kan vi først tage stilling til, når vi ser, at Ryanair faktisk har lukket deres baser, siger Lizette Risgaard.
Se faktaark (pdf)
Se tidslinje og miniordbog (pdf)
Kontakt: pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.